Uddannelse er en menneskeret

Sidst ændret
14.01.2022
Indholds elementer
Billede
Image
Skole
Billede kredit
Foto: Peter Lowe
Tekst afsnit

Uddannelse er en menneskeret. Det betyder, at alle børn har ret til at gå i skole. Det står i FN's erklæring om menneskerettigheder og i Børnekonventionen.

Alligevel er der 59 millioner børn i verden, der ikke går i skole. Der er risiko for, at tallet bliver større på grund af corona-pandemien. Ikke alle børn kommer i skole igen, når skolerne åbner.

Uddannelse hører også med til verdensmålene. Mål nummer fire handler om alle børns ret til at gå i skole. Undervisningen skal være af god kvalitet. Læreren skal være uddannet, og der skal være ordentlige lokaler og skolebøger.

Billede
Image
Skole
Billede kredit
Foto: Mike Kollöffel
Titel
Uddannelse kan være med til at:
Tekst afsnit
  • Skabe mere lighed mellem mennesker
  • Løfte mennesker ud af fattigdom
  • Forbedre sundheden
  • Skabe bedre økonomi og udvikling – for den enkelte og for samfundet
  • Forbedre miljøet  
Titel
Uddannelse skaber udvikling
Tekst afsnit

Uddannelse er en stærk kraft. Det er det bedste middel i kampen mod fattigdom og ulighed. Fattige børn, der kommer i skole, har bedre mulighed for at ændre både deres eget og familiens liv.

I skolen skal børn selvfølgelig lære at læse, regne og skrive. Men de skal også lære at klare sig i samfundet. De skal kunne samarbejde. Og det er vigtigt at lære om demokrati og rettigheder.

Der er altså god grund til at arbejde for, at ALLE verdens børn kommer i skole. Det er godt for både børnene, deres familier og samfundet.