Verdensmål 4: Uddannelse
Verdensmål 4 handler om at alle børn skal i en god skole inden 2030.
En god skole kræver, at der er uddannede lærere og materialer til alle børn. Det er vigtigt, for at eleverne kan lære at læse, skrive og regne. Det går i den rigtige retning med verdensmål 4. Men der er stadig 59 millioner børn i verden, som aldrig kommer i skole.
Corona lukkede skolerne ned
Da corona-virus spredte sig i verden, lukkede næsten alle lande deres skoler ned. Det betød, at 1,6 milliarder børn ikke var i skole i en periode.
I Danmark fik mange børn hjemmeskole på internettet. I andre lande var der radio- og fjernsynsskoler. Men 2 ud af 3 børn har slet ikke haft nogen form for hjemmeskole eller kontakt med deres lærer under nedlukningen. Mange af dem risikerer, at de aldrig kommer i skole igen.
I nogle lande har der ikke været hjemmeskole til alle børn.
Andre børn har manglet internet, strøm, computer, radio eller fjernsyn for at kunne være med i det hjemmeundervisning, der har været.
I Uganda har lærerne nogle steder cyklet hjem til hver elev med opgaver.