To særlige typer skole
Oxfam Danmark har arbejdet i Ghana siden år 2000. Især har vi støttet skoler på landet og pigeskoler. Pigeskolerne blev lavet som en model. Det blev vist, at det var en god måde at lave skoler på. Og så er der blevet startet flere skoler efter samme model.
Wing-skoler langt ude på landet
I de fattigste dele af Ghana kom mange af landsbyernes mindre børn ikke i skole. De kunne ikke gå den lange vej. Her har Oxfam Danmark været med til at lave wing-skoler. De blev bygget langt ude på landet, hvor der aldrig før havde været skoler – tæt på hvor børnene bor.
De blev kaldt wing-skoler - eller ”vinge-skoler” - fordi de startede som ekstra skoler. De skulle hjælpe børnene ind i de skoler, som i forvejen lå i nogle af byerne. Undervisningen i wing-skolerne var på de lokale sprog – og ikke på engelsk som i landets andre skoler.
Happy fra LæseRaketten går på en tidligere wing-skole. Den har staten i Ghana nu overtaget. Før skulle børnene i hendes landsby gå ti kilometer hver vej til en anden by for at komme i skole. Derfor kom mange ikke i skole. I dag tager det Happy fem minutter at gå til skole.
Men Happys skole mangler undervisningsmaterialer, møbler, strøm og lærere. Ofte har de store elever ingen lærer. Så må selv sidde i klassen og læse. Forældrene i landsbyen samarbejder og prøver at gøre skolen bedre. Det er især svært at sørge for, at lærerne bliver boende og ikke flytter væk efter kort tid.
De særlige skoler kun for piger var især for piger fra de fattigste familier. Når der kun er piger i en klasse, kan det være lettere for pigerne at række hånden op og sige deres mening.
Lærerne på en pigeskole støtter pigerne både fagligt og uden for timerne. Mange af skolens lærere er kvinder. De er rollemodeller og kan inspirere pigerne. Det giver pigerne større selvtillid og mod på at forfølge deres drømme – så de kan ændre på traditionelle kønsroller, hvis de vil.
Rahi fra LæseRaketten går på en pigeskole, der er startet af Oxfam Danmark. Nu er den overtaget af staten. Rahi bor hos sin tante og onkel for at kunne komme i skole. Hun hjælper til i huset og cykler til pigeskolen i Savelugu. Hun skulle bestå en prøve for at komme ind på skolen. Der er højst 38 elever i hver klasse – og det er få elever for en skoleklasse i Ghana. Skolen støtter piger, der har det svært derhjemme.
Lærerne på skolen fortæller, at folk i byen lægger mærke til, at pigerne på skolen kan lige så meget som drenge. Skolen ændrer også på folks holdning til piger.
Rahi er den første i sin familie, der går i 7. klasse og er kommet i anden del af grundskolen. Både hendes onkel, tante og forældre lever af at dyrke jorden.
