Esvin er 13 år. Han bor i Guatemala. Han arbejder hver dag på et marked, hvor han slæber varer rundt til de forskellige boder.

Følgende er et uddrag fra historien om Esvin bragt i LæseRaketten 2015.

”Det værste er, hvis jeg er uheldig, og min vogn vælter. Så råber folk og bliver sure. Det kan jeg ikke li'. Og hvis frugten bliver ødelagt, får jeg ingen penge.”

Det er Esvin på 13 år, der fortæller om sit arbejde. Han transporterer varer på en stor vogn for folk på markedet i byen Xela. Det er hårdt arbejde. Der kan være mere end 200 kg på vognen, som skal balanceres rundt i de smalle gyder på markedet. Esvin arbejder for en mand, som har ansat fem drenge. Han tjener 25 quetzal om dagen.

Markedet er kæmpestort, og man kan købe alt her – kød, frugt, grøntsager, tøj, sko, bøger, køkkenting, musik… alt. Mange mennesker tilbringer en stor del af dagen her. Lugten af madvarer og nybagte tortillas blandes med lyden af råbende sælgere, hunde og legende børn. Det er ligesom at finde vej gennem en labyrint. Det kan godt være temmelig overvældende.

Markedet har flere afdelinger, fortæller Esvin, og derfor skal han nogle gange krydse en større vej med sin vogn. Så skal der passes ekstra på, for her kører biler, busser og motorcykler med stor fart. Xela er nemlig ikke en lille, fredelig landsby – det er Guatemalas næststørste by. ”Heldigvis kan der ikke køre biler inde på markedet,” siger Esvin med et smil. ”Så ville det være helt umuligt at komme frem.”

Esvin og hans store familie
”Min dag starter klokken seks om morgenen. Så står jeg op, og det første, jeg gør, er at bede. Jeg beder til, at der ikke sker noget med min mor,” fortæller Esvin. ”Min mor er en rigtig god mor. Hun er ikke som andre mødre, hun giver os morgenmad, før vi tager af sted til arbejde og skole,” forklarer han alvorligt.

Esvin er den ældste dreng i sin familie. ”Jeg har to brødre og tre søstre,” fortæller han og remser op: ”Der er Miriam på 15 år, mig selv 13 år, Oscar 11 år, Rudi 8 år, Paola 5 år og Irma på 2 år.” Børnene bor sammen med deres mor i et hus i udkanten af Xela. Det er næsten som at komme på landet, væk fra den larmende storby. Husene ligger spredt med små marker omkring og bjergene i baggrunden.

De bor alle sammen i det samme rum – og så har de et lille køkken. I huset lige ved siden af bor Esvins bedsteforældre. De har også et lille stykke jord, hvor de kan dyrke lidt grøntsager til eget brug. Esvins mor og bedstemor arbejder også på markedet. De køber frugt og grøntsager og sælger det videre på markedet. ”Min bedstefar passer Paola, Irma og hønsene,” smiler Esvin. ”Og han henter også brænde,” tilføjer han. Esvins far bor ikke sammen med familien mere. Han forlod dem for mere end et år siden.

”Når jeg har spist morgenmad, tager jeg ind til byen med bussen. Det koster 2 quetzal – hvis vi alle fem skal af sted, så koster det 10 quetzal.” Det er dyrt med bussen, men der er 8 km ind til byen, så der er langt at gå. ”Inde i byen går jeg både i skole og på arbejde,” fortæller Esvin videre. ”Jeg er hjemme igen ved 6-7 tiden om aftenen. Så spiser vi, og jeg læser lektier.” Heldigvis er der lys i Esvins hus, så han kan læse lektier om aftenen. I Guatemala er dagen og natten lige lange. Det er lyst fra seks morgen til seks aften. Det er bedst at nå hjem, før det bliver rigtig mørkt, hvor der er større risiko for at blive overfaldet og få stjålet sine penge.

Historien om Eswin er fra 2015