"Børnearbejde eksisterer, fordi vi tillader det. Vi accepterer det og undskylder det."
Foto: Lotte Ærsøe

Børnearbejde og fattigdom

Børnearbejde er uacceptabelt og bør slet ikke eksistere. Alligevel går det langsomt med at bringe antallet af børnearbejdere i verden ned.

"Børnearbejde eksisterer, fordi vi tillader det. Vi accepterer det og undskylder det." Ordene kommer fra Ms. Shanta Sinha fra Komitéen for børns rettigheder i Indien. Hun mener, at børnearbejde ville forsvinde, hvis ingen lande accepterede det. Der er brug for vilje og enighed.  Det lyder på en måde ret enkelt, men når det ikke sker, er der god grund til at kigge nærmere på baggrunden for børnearbejde.

Derfor findes børnearbejde

  • Ulighed: Der er for stor forskel på rige og fattige lande. Og der er også for stor forskel på rige og fattige mennesker i de enkelte lande.
  • Fattigdom: Børn arbejder for at skaffe mad til sig selv og deres familie.
  • Tradition: Børn bliver oplært til at lave det samme som deres forældre.
  • Uvidenhed: Mange fattige voksne har ikke selv gået i skole. Derfor sender de heller ikke deres børn i skole. Hverken børn eller voksne kender de love og regler, der kan beskytte børnene.
  • Det koster penge at gå i skole: Fattige familier har ikke råd til at betale for skolegang.
  • Man lærer for lidt i skolen: Mange skoler i fattige lande mangler uddannede lærere, bøger osv.

 

Spørgsmålet om fattigdom

Børnearbejde og fattigdom hænger sammen. Mange børn i verden arbejder, fordi de selv og deres familier er fattige. De arbejder for at overleve. Men børnearbejde er også med til at fastholde fattigdommen. Børn arbejder ofte til en lav løn. Hvis en voksen havde arbejdet og fik en bedre løn, kunne familien klare sig. Og børnene kunne komme i skole.

I fattige lande sker det ofte, at børn fra fattige familier selv kommer for at søge arbejde. Simeen Mohmood er forsker i Bangladesh. Han siger: "Børn får også selvtillid, når de arbejder. Børn fra slummen føler, at de er betydningsfulde og til nytte, når de kan komme hjem med penge." Det gælder også drengen Jhonny fra Bolivia. Han ved, at familien har brug for pengene.  Læs historien om Jhonny og andre børnearbejdere her.

Det kræver politisk vilje og gode love at få brudt den onde cirkel, hvor både børnearbejde og fattigdom fastholdes.

Hvornår er man fattig?

Et menneske er fattigt, hvis det har mindre end 13 kroner at leve for om dagen. Det er en grænse, der er besluttet i FN. Der er omkring 750 millioner mennesker i verden, der skal klare sig for så lidt. Tallet er fra 2018. Det er stadig et højt tal, men tallet er faldet meget i løbet af få år. Mennesker, der lever for under 13 kr. vil tit være sultne. Dagene går med at skaffe mad nok. Der vil sjældent være energi til at tænke på fremtiden. Man må tage en dag af gangen.

I Danmark er der ingen, som er nødt til at leve for 13 kroner om dagen. Når man taler om fattige familier i Danmark, kaldes det relativ fattigdom. EU har sat en grænse på 60 %. En familie regnes altså for fattig, hvis den tjener mindre end 60 % af gennemsnittet i landet. 64.000 børn og unge i Danmark lever i relativt fattige familier. Tallet er fra 2019 og er faktisk steget i de sidste 5 år. Det kan være børn, der ikke kommer med til fødselsdage eller på lejrskole, fordi familien ikke har råd. Det er børn, der nemt kan føle sig uden for fællesskabet.