Hvad dyrker de i Bolivia?
Her kan du læse om nogle af de afgrøder, som folk i Bolivia dyrker til deres egen madlavning: Quinoa, kartofler, majs og maniok. Du kan også læse mere om paranødder, som du hører om i flere af LæseRakettens historier.
Mange steder i Bolivia bliver høsten påvirket af forandringer i klimaet. Der er problemer med tørke og oversvømmelser. Og på højsletten kommer der pludselig frost og ødelægger planterne.
Quinoa er en plante, der dyrkes på højsletterne i Bolivia. Den kan klare sig i 4.000 meters højde. Det er der ikke så mange planter, der kan. Quinoa-planterne er 1-årige, de skal altså sås hvert år.
Quinoa har været dyrket i højlandet i mere end 6.000 år. Ordet quinoa kommer fra plantens navn på sproget quechua. Det er især frøene, der spises. Men man kan også bruge plantens blade som grøntsag eller salat. Frøene kan have forskellige farver, gul, rød, sort. Det kan du også se, hvis du køber quinoa i danske butikker. Måske er varen fra Bolivia. Halvdelen af verdens quinoa dyrkes nemlig i Bolivia.
Kartoflen stammer fra Andesbjergene. I Bolivia begyndte oprindelige folk at dyrke kartoflen for omkring 6.000 år siden. Der findes mere end 1.000 forskellige slags kartofler i mange former og farver. Kartoffelplanten er en urt, som kan blive op til en meter høj. Selve planten er giftig. Det er rodknoldene, der vokser under jorden, der kan spises. Planten er 1-årig. Kartofler sætter ikke frø. For at få nye planter lægger man en kartoffel til spiring – og det er den spirende kartoffel, man lægger i jorden om foråret.
En mark med kartofler giver fire gange så stort udbytte som ris og hvede. Alligevel bliver der dyrket mest ris og hvede i verden. Kartoflen kom til Europa med spanske skibe omkring 1560. Først 200 år senere nåede den til Danmark.
Majs dyrkes i hele verden – også i Bolivia, hvor planten kan vokse i lavlandet. Majs er en græsart. Og planterne kan blive meget høje. Majskolberne vokser på stænglerne. Majs findes i forskellige farver, sort, blålig, lilla, grøn, rød og hvid, men den gule er mest almindelig. Det er de søde majs, vi spiser. Andre slags majs bruges til dyrefoder.
Kolberne kan koges eller grilles og spises hele. Men majskornene kan også skrabes af og bruges i gryderetter. I Bolivia laver man også drikke af majs. Chicha er en majsøl, og Api er en drik uden alkohol. Den bliver krydret med kanel, nelliker, sukker og citron.
Maniok er en buskagtig plante. Den kan blive næsten to meter høj. Den får lange rodknolde, som man kan spise. Planten kan klare sig i tør jord næsten uden vand. Millioner af mennesker i fattige og tørre tropiske egne lever af maniok. I andre dele af verden kaldes planterne yuca og kassava.
Maniok-rødderne indeholder blåsyre, som er giftig. Rødderne kan derfor ikke spises rå. De skal skrælles og tilberedes, så forsvinder blåsyren. De kan koges, steges og laves som ’fritter’ – men de kan også rives og laves til mel. Her kan du se, hvordan et oprindeligt folk i Amazonas bager brød med mel fra maniok.
Paranødtræet vokser vildt i Amazonas regnskoven. Træerne kan blive meget høje og gamle. Op til 50 meter og 800 år. Træets frugter er lige så store som en kokosnød. Når frugten bliver åbnet kan man se frøene. Det er dem, vi kalder paranødder. Der er mellem 8 og 24 frø i en paranødfrugt. Hvert frø er cirka 4 – 5 centimeter lange.
En paranødfrugt skal vokse i 14 måneder. Når frugten er moden, falder den ned. Når den rammer jorden, åbner låget sig, så man kan få frøene ud.
Oprindelige folk spiser selv paranødder. Men i dag bliver de fleste solgt. Bolivia er det land i verden, som sælger flest paranødder til andre lande.
Bolivia sælger forskellige afgrøder til andre lande. Det er for eksempel sukker, soja, ris, kaffe, kakao, paranødder og quinoa.
