Bolivias skolesystem

Sidst ændret
17.01.2022
Indholds elementer
Billede
Image
skole
Billede kredit
Foto: Oxfam IBIS
Titel
Der er en skole til alle.
Tekst afsnit

Det er positivt, at alle børn i Bolivia, der vil i skole, kan komme det. Alle børn i Bolivia skal gå i skole i mindst 8 år. Efter de 8 års skolegang kan man tage mere uddannelse, men det er langt fra de fleste som gør det. I mange år var det et problem i Bolivia, at mange børn og voksne ikke kunne læse og skrive. Det er ikke et problem længere. Nu kan 99,4% af de unge læse og skrive. Det er over gennemsnittet i verden, som er på 90%.

På landet er der stor forskel på, hvor mange elever, der går i en klasse. Der går måske kun 9 elever i en klasse hos cavineño-folket. Mens der kan være op til 35 elever i en klasse i Riberalta. Skolerne mangler ofte skolebøger. Tit må lærerne selv lave deres egne undervisningsmaterialer. Det betyder, at det tit er svært at lave god undervisning.

Billede
Image
Skole
Billede kredit
Foto: Oxfam IBIS
Tekst afsnit

Fattigdom betyder, at mange elever går ud af skolen i perioder, fordi de skal hjælpe deres familier. Derfor må nogle gå et eller flere skoleår om. Andre kommer slet ikke tilbage. Det betyder, at der er mange elever, der er for gamle i forhold til det klassetrin de er på. I Riberalta er 4 ud af 10 elever ældre end den normale alder for klassetrinet allerede i 7. klasse. Det kan gøre det svært for læreren at undervise alle på én gang.

Ud af 10 elever der starter i 1. klasse i Bolivia, er der 8 elever, der fortsætter til skolens 7. - 9. klasse. Det er kun få, der tager en længere uddannelse.