Aktionsdagen 2025

Sidst ændret
19.05.2025

Flere hundrede elever var mødt op med vigtige budskaber: Alle børn i verden skal i en god skole! Og dagens stærke vindstød blæste deres råb hele vejen ind på Christiansborg til vores politikere.

Nogle af politikerne var også mødt op ude på Christiansborg Slotsplads til samtaler og gode snakke. Elever fra 1.-6. klasse fortalte, hvad de synes er vigtigt at have med sig i rygsækken for at få en god skolegang.

Indholds elementer
Billede
Image
ktiondag-(9-of-35)-825x520px.jpg
Billede kredit
Marianne Bigum modtog skoletasker fra 1. klasse. Foto: Hans Bach.
Titel
Elever holdt tale om god skole
Tekst afsnit

På scenen holdt Nora, Silja og Olivia fra 5.b på Tove Ditlevsens Skole en tale. De fortalte om, hvordan børn i Guatemala ikke kommer i en god skole. Silja fortalte: "Mange børn kan ikke få undervisning på deres eget sprog."

De fortalte også om, hvad de synes er vigtigt for en god skolegang. "Eleverne skal have medbestemmelse, og det er vigtigt med lærere, man kan føle sig tryg ved," fortalte Nora.

De sluttede af med at spørge politikerne: "Hvordan kan Danmark gøre mere for at hjælpe børn i Guatemala med at komme i skole?" Hør mere fra deres tale i videoen, som snart kommer her på siden.

Marianne Bigum fra SF og Sascha Faxe fra Alternativet var enige om, at at det er vigtigt med rent drikkevand på skolerne og toiletter for alle elever. De svarede, at Danmark bruger penge på at skabe udvikling i lande som Guatemala. 

Elever fra 1. klasse på Mørdrup Skole havde taget skoletasker med, som de viste frem. Rygsækkene var fulde af alt det, som de synes er vigtigt for en god skole. Der var også elever på scenen fra Blågårds skole og Store Magleby Skole. Alle var enige om, at i en god-skole-rygsæk er der gode venner, madpakker, dygtige og venlige lærere, hyggelige klasselokaler med højest 25 elever i hver, og så er det vigtigt, at alle skal have ret til deres egen holdning - uanset religion eller hvem de er.

Billede
Image
Drømmeskoler. Foto: Hans Bach.
Billede kredit
Drømmeskoler. Foto: Hans Bach.
Titel
Fra Guatemala til Christiansborg
Tekst afsnit

Slotspladsen summede af liv, og i teltene var der aktiviteter og lege, der alle trak paralleller til LæseRaketten i Guatemala. 

Eleverne spillede billedlotteri på achi og spansk ligesom Juan Carlos fra LæseRaketten. Hos LæseKaravanen fortalte de historier fra deres tur til Guatemala og om deres møde med børnene fra LæseRaketten. 

Der blev bygget de flotteste drømmeskoler - lige efter elevernes egne ønsker. Og dagens afstemning om de vigtigste elementer i en god skole var tydelig: Godt fællesskab, gratis og lige adgang til skole for alle og gode lærere var de helt store stemmeslugere.

Billede
Image
128 millioner børn i verden går ikke i skole. Foto: Hans Bach.
Billede kredit
128 millioner børn i verden går ikke i skole. Foto: Hans Bach.
Titel
128 millioner børn
Tekst afsnit

I Guatemala går alt for få børn i skole. Det går særligt ud over de fattigste, som ofte skal arbejde i stedet for at gå i skole. Andre bliver gravide eller gift for tidligt. Hvert andet barn stopper med at gå i skole efter 6. klasse. 

Lige nu går 128 millioner børn og unge i verden ikke i skole, selvom de burde gå i 1.-9. klasse. Og alt for mange stopper i skolen for tidligt. På denne dag mindede danske skoleelever vores politikere  om, at de skal være med til at sikre god skolegang til alle i hele verden.

Billede
Image
aktiondag-(17-of-35)-825x520px.jpg
Billede kredit
Jacob, Ditte og Amanda lærte alle en dans fra Guatemala. Foto: Hans Bach.
Titel
En bølge af børn
Tekst afsnit

Lige inden dagens afslutning var der fællesdans foran scenen. Alle lærte samme dans, som Roni og Auri fra LæseRaketten danser i Guatemala. De danser den ved deres PJO-møder, hvor de lærer om at få indflydelse og ændre på ting i deres samfund. 

Sangen hedder ”Vandets budskab” og handler om, at vi alle sammen er forskellige vanddråber. Når vi står sammen, kan vi blive til at hav. Havets styrke kan flytte store ting og få verden til at lytte – så vi kan ændre på verden, når vi står sammen.

Og netop den følelse fyldte Slotspladsen: At når børn og unge samles om en fælles sag og råber højt for retten til kvalitetsuddannelse for alle, så kan det høres helt ind på Christiansborg.