Kulminen skaber fattigdom

Sidst ændret
15.10.2021
Indholds elementer
Billede
Image
Foto: London mining network
Billede kredit
Cerrejón-minen. Foto: London Mining Network
Tekst afsnit

En af verdens største åbne kulminer er Cerrejón. Den ligger tæt på Jennifers landsby i La Guarjira i det nordlige Colombia. Minen dækker et område på størrelse med Bornholm.

Kullet sprænges ud af jorden med dynamit. Store lastbiler kører kullet fra minen til jernbanen i nærheden. Lange tog kører kullet ud til kysten. Herfra sejles det ud til hele verden.

Minen forurener og ødelægger naturen omkring den. Minen er vokset meget, og folk har måtte flytte fra deres hjem. Her kan du kan læse mere om minen, og hvordan den påvirker vand, jord, mennesker og dyr i området.

Billede
Image
Foto: Andres Cardona
Billede kredit
Foto: Andres Cardona
Titel
Wayuu-folket kan ikke leve her
Tekst afsnit

På grund af minen mangler der mad og vand i La Guarjira. Der er ikke længere plads til kvæget, og afgrøderne er holdt op med at gro.

De sidste 30 år er wayuu-folket gået fra at leve af jagt, fiskeri og landbrug til at være et fattigt folk. Mere end halvdelen af familierne i La Guajira lever i fattigdom.

Mange børn får ikke nok at spise. Selv om der skolemad, er der ikke ret meget af det. For mange børn i området er skolemaden, det eneste de får at spise.

Billede
Image
Foto: Andres Cardona
Billede kredit
Kvinder med vagter. Foto: Andres Cardona
Titel
Wayuu-folket kæmper imod
Tekst afsnit

Hvis wayuu-folket flytter, mister de deres rødder. Både forbindelsen til deres forfædre og dermed de skikke, wayuu-folket altid har levet med. Det er her i La Guarjira, de har deres floder og hellige gravpladser. Wayuu-folket opfatter sig som børn af jorden og regnen.

Især kvinder er begyndt at danne grupper, der kæmper imod minens ødelæggelse af naturen. Jennifer kan mærke, at jorden ryster og husets murer sitrer, når de sprænger kul i minen. Hun vil gerne være med til at kæmpe for klimaet og wayuu-folkets jord. Men hendes mor siger, at arbejdet er farligt. Flere kvinder fra modstandsgrupperne lever med vagter, der passer på dem. Jennifer må først være med i arbejdet, når hun bliver ældre.