Freden er forsinket

Sidst ændret
15.10.2021
Indholds elementer
Billede
Image
Foto: Heidi Brehm
Billede kredit
Foto: Heidi Brehm
Tekst afsnit

I Colombia har der været borgerkrig i mere end 50 år. Oprørsgrupper ville bekæmpe den store ulighed mellem rige og fattige. Kampene handlede blandt andet om retten til jord. Der kom en fredsaftale i 2016. Men landet er stadig præget af bander, kriminalitet og vold.

I Colombia har der levet mennesker i tusinder af år. Der er 87 forskellige oprindelige folk i Colombia. Borgerkrigen er især gået hårdt ud over de oprindelige folk. De fleste af dem bor i de områder ude på landet, hvor kampene er foregået.

Corona øger ufred og ulighed

Corona-krisen har gjort konflikterne værre. Opbygningen af fred trækker ud. Mange folk i Colombia er vrede, fordi aftalen om fordeling af jorden ikke føres ud i livet. Det har stor betydning for rigtig mange mennesker. De lever af at dyrke deres jord.

Nedlukningen af landet har også påvirket børnene. Cirka ti millioner børn har været ude af skolerne. I de store byer har elever fået hjemmeskole på internettet. Men ude på landet har kun få computer og internet. Og det er her, der bor flest børn.

Jennifer fra LæseRaketten er heldig. Hun har fået opgaver fra skolen, som hun har løst derhjemme. Hun håber, hun snart kan komme i skole igen. Men mange skoler mangler rent vand til håndvask, før de sikkert kan åbne igen.