Flygtninge fra Sydsudan

Sidst ændret
15.10.2021
Indholds elementer
Billede
Image
Foto: Emmanuel Museruka
Billede kredit
Foto: Emmanuel Museruka
Tekst afsnit

I 2019 var der mere end 1,4 millioner flygtninge i Uganda fra lande som Somalia, Sydsudan og Rwanda. Uganda har modtaget mere end en million flygtninge fra nabolandet Sydsudan. Alle flygtninge, der kommer til Uganda, får hjælp til at starte et liv i landet.

Flygtninge og ugandere bor sammen

Nogle flygtninge bor i en lejr, men langt de fleste bor i landsbyer side om side med ugandere. Det hedder et værtssamfund. Her får flygtningene de samme rettigheder som uganderne.

I værtssamfundene er der adgang til rent drikkevand. Og flygtningene får materialer til at bygge huse af og et stykke land, som de kan dyrke grøntsager og korn på. De bliver også lovet beskyttelse, så de kan leve i fred. Og børnene kan gå i skole.

Både flygtninge og ugandere får støtte og hjælp i et værtssamfund. På den måde prøver man at undgå jalousi mellem folk i landet.

Skoler i et værtssamfund

Joshua fra LæseRaketten bor i et værtssamfund. Han er ugander og går på en skole sammen med børn, som er flygtet fra Sydsudan.

Børn, der har været på flugt og derfor været ude af skole i længere tid, går i særlige klasser. Her får de hjælp til at indhente det, de gik glip af, mens de var på flugt. De kaldes for hurtig-klasser.