Post til Maximilla og Brian
Maximilla har fået en stor pakke. Det er breve fra danske skoleelever. ”Det er første gang i mit liv, at jeg får brev,” siger Maximilla med et stort smil. Hun har glædet sig hele dagen til at få besøg. Hendes venner Christine, Susan og Jennifer er også kommet for at være med.
Hun får både breve fra danske børn og LæseRaketten om Kenya på engelsk. Det føles lidt særligt og meget godt at læse om sig selv i en bog. Hendes venner er også glade for at læse om hende.
Maximilla og familien er flyttet. Hendes mor har bygget en ny hytte til dem. Og de har fået en ged. Maximilla går i 3. klasse og er ret god i skolen. Hun gør sig også umage. For hun vil gerne være lærer.
”Jeg er meget heldig, at så mange har skrevet breve til mig. Jeg håber, at vi en dag kan mødes.”
Læs Maximillas og hendes venners svar på jeres post:
Brian var i skole, da han fik besøg af Oxfam i Kenya. De havde post med hele vejen fra Danmark. ”Jeg er så glad for alle brevene, jeg kan kun sige tak,” siger Brian, der står i sin klasse med flere hundrede kort og breve fra Danmark. Hele hans klasse var med og næsten lige så spændte som Brian. De hjalp ham med at læse brevene.
Brian går i 6. klasse nu. Han og vennerne skal hjem til ham og høre musik i Brians radio efter skole. De har lært flere nye danse, siden LæseRaketten sidst var på besøg. Brian fisker stadig med harpun med sin bror og far. Han drømmer også om at blive så god til fodbold, at han måske kan spille for Danmark en dag.
Over 600 danske skoleelever har sendt post til Kenya. Maximilla og Brian blev meget glade for alle jeres hilsner.
Se billederne af Maximilla og Brian, der modtager flere hundrede postkort.
Klik på billederne og se dem i fuld størrelse: