168 millioner børn i verden arbejder
Foto: Lotte Ærsøe

Få tjek på børnearbejde

  •  En børnearbejder er et barn, der arbejder i stedet for at gå i skole og lege.
  •  Der er 152 millioner børnearbejdere i verden. Der er børnearbejde i både rige og fattige lande. Men fattigdom og børnearbejde hænger sammen. Derfor er der flest børnearbejdere i de fattigste dele af verden. De fleste bor i Asien og i Afrika syd for Sahara
  • I Afrika syd for Sahara er 1 barn ud af 5 en børnearbejder – i en klasse på 25 elever ville det betyde, at der var 5 børnearbejdere.
  • Næsten halvdelen af verdens børnearbejdere er under 12 år. Det er ulovligt i næsten alle lande at lade så små børn arbejde. Børn under 12 år bør gå i skole.
  • De fleste har arbejde i landbrug og fiskeri.
  • Nogle børn arbejder som tjenere i andres huse. De bor alene uden deres familie og er tit en slags slaver.
  • Der er børn, der arbejder i miner eller som soldater. Det er meget farligt for børn at have det arbejde.