David og hans venner er i gang med at læse alle postkortene. Foto: William Vest-Lillesøe

“Min hjerne er faldet ud,” siger David og ruller med øjnene. I hånden har han en stak postkort, som han prøver at stave sig igennem. Men det er ikke nemt, når man ikke har været i skole i snart et år.

Skolerne i Sierra Leone har været lukkede, siden den farlige sygdom ebola begyndte at sprede sig i landet i midten af 2014. På Banana Islands, hvor David og hans venner bor, er der heldigvis ikke nogen, der har fået ebola. I starten var det rart at sove længe og lege når man ville, men det blev hurtigt meget kedeligt uden skolen. David og Darlington og deres venner savner at læse bøger og lave matematik.
 


Davids ven Darlington hjælper med at sortere postkortene. Foto: William Vest-Lillesøe
 

1200 forsinkede postkort

Det er halvandet år siden, Læseraketten første gang besøgte David. Flere end 1200 børn i Danmark skrev et postkort til ham, og det var meningen, at de skulle have været afleveret for længe siden. Men ebola-epidemien gjorde det svært at komme til Banana Island.

Så det er en glad og overrasket David, der modtager kasserne med breve og billeder fra børn i hele Danmark. Der er endda kommet hilsener helt fra Grønland. Det er spændende at se billeder af sne og fjelde. Der er også små gaver i nogle af brevene: Blyanter, et viskelæder formet som et klaver, Pokémon-kort og flere andre fine ting.


"Tag det roligt og dans azonto." Foto: William Vest-Lillesøe

Tag det roligt og dans azonto

Der er brev fra Julie fra Dragør, der laver gymnastik og hører Justin Bieber. Ham har David aldrig hørt om. Til gengæld kender han en masse afrikansk azonto-musik, der er godt at danse til. Derfor bliver han også glad, da han ser, at der er nogen, der har sendt ham et brev, hvor der står ”Tag det roligt og dans azonto”. Der er også brev fra Isak, hvis forældre er skilt. Det er Davids forældre også. Og fra Yasmin, der gerne vil vide, hvad Davids yndlingsfag er. Det er matematik, siger han – ligesom Yasmin.


Der var mange børn på Banana Islands, der var nysgerrige efter at se, hvad der var i Davids kasser. Foto: William Vest-Lillesøe

 

Man deler med sine venner

Nogle af de mindre børn fra øen begynder at rode rundt i brevene og hive dem ud af kasserne, så de efterhånden dækker hele trappen op til huset. ”Hold så op!” siger David og samler omhyggeligt alle kortene sammen i bunker efter størrelse.
”Jeg vil dele dem med mine venner,” siger han og begynder at give stakke af kort ud til de andre børn. Men hans bedste ven Darlington synes det er lidt fjollet at give breve, der er skrevet til David ud til de andre. Så de bliver enige om, at alle børnene på Banana Island kan komme hjem til David og læse breve og se billeder når de har lyst.

David og Darlington skriver breve

Senere sidder han og Darlington i en hængekøje med papir og blyant. De to drenge lægger sidste hånd på nogle breve, de har skrevet til deres mange nye venner i Danmark. Darlingtons brev er skrevet mest til pigerne, siger han. Han synes nemlig, at der var mange søde piger, der havde skrevet.
 


David foran sit hus med nogle af de mange postkort. Foto: William Vest-Lillesøe

Davids brev:
Hello my name is David Jones.Thank you for sending me these things you have bought for me. You are so good. Thank you. Goodbye
Hej, jeg hedder David Jones. Tak for de ting, som I har købt til mig. I er så gode. Tak og farvel

Darlingtons brev:
Hi to you girls. My name is Darlington McCarthy. I live in Banana Island. I like to play in the water. And I like to play football and basketball. In the morning I do my house work. So have a nice day.
Hej piger. Jeg hedder Darlington McCarthy. Jeg bor på Banana Islands. Jeg kan godt li´ at lege i vandet. Og jeg kan li´ at spille fodbold og basketball. Om morgenen laver jeg mine pligter i huset. Så hav en god dag.

Se filmen hvor David fra Banana Islands får alle postkortene fra Danmark.

Film: William Vest-Lillesøe