Fattigdom i Colombia
Fattigdommen er stor i Colombia. Landet har forbedret sin økonomi, men det er ikke kommet de fattigste til gode. I Colombia lever 4,5 % af befolkningen under fattigdomsgrænsen. De fleste fattige lever på landet. Mens også i byernes slum har mange svært ved at skaffe mad til familien. Fattigdommen er særlig stor blandt de oprindelige folk. Mange fattige familier har ikke råd til at sende deres børn i skole.
Skaffer mad og vand til familien
Foto: Heidi Brehm
I Colombias nord-vestlige hjørne ligger La Guajira. Området er som en ørken. Jorden er rødt sand. Der gror høje kaktusser overalt. Her er varmt. Og tørt. Området har i flere år været ramt af hård tørke. Sidste år regnede det kun to gange i løbet af regntiden, som varer fra februar til slutningen af maj. Alle mangler vand. Både dyr og mennesker. Jorden er for tør til dyrke. Derfor får mange heller ikke nok mad.
På vejen mellem Riohacha og Uribia, der er de to største byer i området, løber en vej. Langs vejen står børn og voksne og tigger om mad og vand. De spænder snore over vejen, så de få biler, der kører forbi må standse og ”betale” en afgift.
Foto: Heidi Brehm
Tiggerne langs vejen får flasker med vand, kiks eller mad. De fleste skal hjem og dele det, de tjener, med resten af familien.
Kasandra er 14 år. Fra klokken syv om morgenen til sen aften står hun sammen med sin bror, Heidar, langs vejen. De er flygtninge fra Venezuela. De har ikke et personnummer, og derfor kan de ikke søge et rigtigt arbejde. Maden og vandet skal de dele med resten af familien. De er 13 i familien. Kasandra kan allerbedst lide, når de får bananer eller andet rigtig mad. Hun drømmer om at hjælpe sin mor i køkkenet og slippe for at tigge ved vejen – skole er ikke en mulighed, det ved hun.
Fattigdom i Colombia
- Omkring 16 millioner mennesker i Colombia lever i fattigdom. De 16 millioner lever i fattigdom efter Colombias egen fattigdomsgrænse, som er 88 US dollar om måneden
- 4,5 % af befolkningen lever i ekstrem fattigdom. Det kaldes det, når man skal leve for mindre end 10 kr. om dagen.
- 30 % af oprindelige folk lever i ekstrem fattigdom
- 70 % af børn fra oprindelige folk er underernærede
- 8-9 % af Colombias børn kommer ikke i skole