Brønderslev Forfatterskole

Sidst ændret
20.01.2023

Brønderslev Forfatterskoles talentudviklingsforløb er for unge i alderen 13-20 år, som drømmer om at blive forfatter eller trylle med ord. Brønderslev Forfatterskole er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, Brønderslev Kommune og KulturKANten Nordjylland. Brønderslev Forfatterskole foregår en uge i sommerferien og samler 70 unge fordelt på 6 hold i alt fra noveller, fantasy, essays og Poetry Slam mm., og undervises af nogle af landets dygtigste børne- og ungeforfattere. Det er forfatterne selv, der udvælger eleverne til årets hold. Du kan sende en ansøgning i april måned, hvor vi åbner for ansøgningen, og midt i maj måned er der så svar på, om du har fået en af de eftertragtede pladser. Ansøgningen skal indeholde en tekst, som du har skrevet samt en motiveret ansøgning.
 
Resten af året arbejder Brønderslev Forfatterskole med netværk online og fysiske, herunder landets biblioteker, kunstnerisk entreprenørskab og talentudvikling i bredest mulig forstand. Brønderslev Forfatterskole har eksisteret i 19 år og har flere anerkendte navne på listen af udgivne forfattere fx Zakiya Ajmi, Emma Elisabeth Nielsen og Saynab Farah Dahir.
Du kan læse mere og følge med på facebook: https://www.facebook.com/bronderslevFS

Her kan I læse flere historier af unge talenter fra Børnderslev Forfatterskole og finde undervisningsmaterialer fra skolen.