Bliver der fred i Sydsudan?

Sidst ændret
15.10.2021
Indholds elementer
Billede
Image
Foto: William vest-Lillesøe
Billede kredit
Man dyrker jorden, men har våben med. Foto: William Vest-Lillesøe
Tekst afsnit

Rhoda på 13 år håber på freden. Det er et håb, hun deler med de fleste i Sydsudan. Det er verdens yngste land. Det blev til i 2011. Siden da har der været mange konflikter og borgerkrig. Der har kun været korte perioder, hvor der ikke har været kampe i landet.

Konflikterne handler om, hvem der skal bestemme i det nye land. Men også om olie og om retten til jorden og dyrene. De mennesker, der lever i Sydsudan, hører til forskellige folk. Og især de største grupper, dinka og nuer, har været uenige og kæmpet mod hinanden. Mange millioner mennesker er flygtet fra borgerkrigen.

Billede
Image
Foto: William vest-Lillesøe
Billede kredit
En flygtningelejr ved Juba. Foto: William vest-Lillesøe
Titel
Mennesker på flugt
Tekst afsnit

I dag er der stadig 2,5 millioner mennesker, som er fordrevet fra deres tidligere hjem. Nogle af dem bor i nabolandet Uganda. Og nogle af dem bor i andre dele af Sydsudan, hvor der har været mere fredeligt. Det gælder også Rhoda, som nu bor i Lologo tæt på hovedstaden Juba. Hun og hendes familie kommer fra Wernyiol, der ligger midt i landet - lige mellem Juba og den store by mod nord, Malakal.

Heldigvis for Rhoda, og alle andre i Sydsudan, ser det ud til at freden nu er tættere på. I 2020 blev det aftalt at danne en fælles regering. En samlings-regering bliver det kaldt. Dem, der især skal gå sammen, er præsidenten Salva Kiir fra dinka-folket og vicepræsident Riek Machar fra nuer-folket. Også nogle af de andre grupper skal selvfølgelig være med i regeringen.

Den nye regerings 35 ministre er udnævnt. Men de praktiske aftaler ude i landet er forsinket. Det er på grund af corona og oversvømmelser. Så freden er endnu usikker i landet.

Titel
Landet skal bygges op igen
Tekst afsnit

Det er vigtigt med en fælles regering. For der er meget, der skal gøres i Sydsudan. Mange landsbyer er ødelagt. Huse og skoler skal bygges op. Marker skal gøres klar til at blive dyrket. Veje skal repareres. Det sker, at flygtninge vender tilbage til deres landsby og opdager, at andre har overtaget deres jord. Det problem skal der også findes en løsning på. Og det bliver ekstra vigtigt med tillid. Forskellige folk skal igen turde tro på hinanden og samarbejde om hverdagen.