Bag brød og spil tungali
Rhoda fra LæseRaketten fortæller, at hun spiller tungali med sine venner. Tungali er en leg, hvor man griber og kaster sten efter bestemte regler.
Spillet hedder ikke altid det samme. I Sydsudan findes flere folk med hver sit sprog. Rhoda og hendes familie er dinka'er. De kalder spillet for tungali. Hvis man taler sproget madi, så hedder spillet lokope.
Spillet kendes også i andre lande i Afrika – blandt andet Burkina Faso, hvor spillet hedder kapan.
I videoen kan du se Rhoda og hendes venner spille tungali. Det er ikke helt nemt.
Bag bambe og gurasa
I Sydsudan bager man brød. Her er to opskrifter, som I kan prøve. Begge brød kan bruges til at dyppe i en sovs eller bare spises, som de er.
Det ene brød hedder bambe – det er et kartoffelbrød. Man dyrker nemlig kartofler i Sydsudan. Det andet brød er et fladbrød, som hedder gurasa.
I temaet om Sydsudan fra 2017 kan du finde flere opskrifter. Der er for eksempel en grøn sovs, som hedder gudura. Den kan du spise til brødet, hvis du har lyst.