Syng med Uganda
Se videoen, og hør de fire mødre synge en ugandisk godnatsang. Print noden og lær selv sangen.
Godnatsangen hedder Tulo tulo. Den handler om et barn, der skal sove. Moderen eller faderen synger til barnet, at nu skal det sove. Det skal lade sig gribe af søvnen og drømme dejligt hele natten. Hvis ikke barnet sover, bliver natten som en heks. Men hvis barnet falder i søvn, bliver natten en god drøm, hvor barnet kan danse i månelyset og svæve gennem stjernerne på himlen.
Sangen er på sproget luganda, som Baganda-folket taler. Baganda er det største folk i Uganda. Sangen er en traditionel sang. Det betyder, at den er blevet sunget i mange hundrede år, og man ved ikke, hvem der har skrevet den. Derfor findes der også mange forskellige udgaver af sangen.
Se videoen og hør "Tulo tulo”:
Tekst til godnatsangen “Tulo tulo”
Tulo, tulo - kwata amwana
bwoto, mukwate - nga olimulogo
Tulo, tulo - kwata omwana
bwoto, mukwate - nga olimuseri
Teksten er på sproget luganda og betyder:
Sov, sov, lad søvnen gribe dig, barn
hvis søvnen ikke griber dig, bliver natten en heks
Sov, sov, lad søvnen gribe dig, barn
når søvnen griber dig, bliver natten en drømmerdanser