Livet i Palabek

Foto: Emmanuel Museruka
Palabek ligger i det nordlige Uganda kun 45 kilometer fra grænsen til Sydsudan.
Der bor mere end 50.000 flygtninge fra Sydsudan i Palabek.
Når nye flygtninge ankommer til Palabek, er de først et par dage i et modtagelsesområde. De bliver undersøgt af en læge og får hjælp.
Derefter får de et stykke jord, hvor de kan bo og bygge en hytte. Etniske grupper, der har kæmpet mod hinanden i Sydsudan, bor ikke i de samme områder.
Børn uden forældre får hjælp til at finde andre familiemedlemmer eller en ny familie, de kan bo hos.
Esther og Innocent fra LæseRaketten er begge flygtet fra Sudsudan. På hver deres måde kæmper de for at skabe sig et nyt liv i Uganda.
I videoen kan du se, hvordan det er at gå i skole i Palabek. Du kan også se børnene få udleveret deres frokost og komme med, når der hentes vand.