Sådan bor LæseRakettens børn

Sidst ændret
09.03.2024
Indholds elementer
Tekst afsnit

Kenya er et stort land med store byer, hvor rigtig mange mennesker bor meget tæt. Der er også små landsbyer langt ude på landet, og der er steder, hvor husene ligger langt fra hinanden. Vejret er meget forskelligt afhængig af, hvor man er. Nogle steder er det koldt om natten. Andre steder tørt og varmt hele døgnet. Derfor skal man bygge huse, der passer til området.

I LæseRaketten kan du møde seks børn, der bor i forskellige dele af Kenya. De bor også i forskellige slags huse.

Billede
Image
Hus_maximilla_turkana_hansbach_oxfam-185_825x520px.jpg
Billede kredit
Maximilla bor i landsbyen Kadinyangole. Foto: Hans Bach.
Titel
Maximilla bor i Turkana
Tekst afsnit

Maximillas familie har en awi med tre hytter. Dem har hendes mor bygget af tørrede blade og grene fra palmer. I Turkana regner det næsten aldrig, og her er varmt både dag og nat. Derfor er det rart at sove i en hytte uden tag. Men det blæser ofte, og sandet hvirvler rundt i luften. Væggene holder sandet ude. Mange familier i Turkana lever som halv-nomader. De bor samme sted, men mændene går i bushen og finder mad med dyrene i mange dage ad gangen. Dér sover de med et tæppe over hovedet og hele kroppen for at beskytte sig mod sandet.

Se 360-videoen, hvor Maximilla fejer i den store hytte

Billede
Image
Hus_Gloria_kilifi_hansbach_oxfam-133_825x520px.jpg
Billede kredit
Glorias hus ligger på toppen af bakken. Foto: Hans Bach.
Titel
Gloria bor i det sydlige Kenya
Tekst afsnit

Gloria bor i Ganze i det sydøstlige Kenya. Hun deler værelse med sin storebror. De har hver deres seng med et myggenet over. Det beskytter imod malaria. Her er varmt og tørt om dagen, om natten bliver det koldt. Derfor sover hun med et tæppe. Huset er bygget med et skelet af træ, som bærer vægge og tag. Væggene er lavet af en blanding af sten og ler. I huset til venstre på billedet har familien værelser. I huset til højre er deres køkken. Der opbevarer de deres mad. I rummet yderst til højre med rampen op sover gederne om natten.

Se 360-videoen, hvor Gloria læser på sit værelse.

Billede
Image
gift_nairobi_Kawangware_hansbach_oxfam-12_825x520px.jpg
Billede kredit
Gift bor i et fattigt område i Nairobi. Foto: Hans Bach.
Titel
Gift bor i en lejlighed
Tekst afsnit

Gift bor i kvarteret Kawangware i Nairobi sammen med sin mor. De bor i en lejlighed i et højt hus, som de kalder blokken. I blokken er der seks etager med 16 lejligheder på hver. Her bor mange andre børn og voksne. I stueetagen er der køligt og fugtigt. Fra hver etage hænger der vasketøj og drypper ned i den smalle og mørke gård i midten. Der er vådt på gulvet, hvor børnene spiller fodbold. I lejlighederne er der rindende vand til toilet og rengøring, men alle køber dunke med drikkevand og vand til madlavning.

Billede
Image
Hus_rachael_nairobi_hansbach_oxfam-92_825x520px.jpg
Billede kredit
Rachaels hus er bygget af mursten. Foto: Hans Bach.
Titel
Rachaels hus har en stor have
Tekst afsnit

Rachael bor i et område i det østlige Nairobi, der hedder Ruai. Hun bor sammen med sin mor, mormor og morfar i et stort hus. De har en stue med TV og sofaer, spisestue, et badeværelse med toilet og et godt køkken. Rachael har sit eget værelse, hvor hun selv gør rent og reder sin seng. De har en stor have, hvor familiens dyr og køkkenhave er. Rundt om haven er der en høj mur. For at komme ind ad porten skal man ringe på og vente på at blive lukket ind.

Billede
Image
Hus_brian_kilifi_hansbach_oxfam-123_825x520px.jpg
Billede kredit
Brians hus er bygget af sten. Foto: Hans Bach.
Titel
Brian bor i Maweni
Tekst afsnit

Brian bor i det sydlige Kenya ved kysten. Familiens hus er bygget af klippestykker og sten, som der er mange af i jorden der. Taget på hans hus er lavet af blik. Nogle af de andre huse har makuti på taget. Det er tørrede palmeblade, som man syr sammen på en pind. Hans familie er mijikenda. Det er en tradition for mijikenda-folket at bygge huse på den måde. Brian deler værelse med fire af sine søskende. De har tre madrasser, som de fem børn deler.
 

Se 360-videoen, hvor Brian og vennerne leger foran deres hus.

Billede
Image
Hus_gladys_kajiado_hansbach_oxfam-136_825x520px.jpg
Billede kredit
Gladys familie bor i to huse. Foto: Hans Bach.
Titel
Mød Gladys i Ildamat Ward
Tekst afsnit

Gladys er masai. Hun og familien bor i to huse, som hedder en manyatta. Det er lavet af tykke grene og kolort. Det er Gladys´mor, der har bygget huset. Hun samler kolort på marken fra andres køer. Kolort er meget tungt og tørt. Hun skal bruge meget vand for at gøre det blødt og til at arbejde med. Nogle gange bruger hun urin fra dyrene i stedet for vand. Det er tættere på end at hente vand ved pumpen. Huset af kan holde varmen inde om natten og ude om dagen. Men når det regner meget, kommer vandet ind i huset, og væggene går let i stykker.

Se 360-videoen hjemmefra Gladys inde i deres hus.