Guld i undergrunden
I Burkina Faso er der guld i undergrunden. Mange børn arbejder i guldminer.
Arbejdet i Burkina Fasos guldminer er hårdt og farligt. Dem, der arbejder i minerne, har sjældent en uddannelse. De tjener kun et par kroner om dagen, og arbejdsdagene er lange
Guld og børnearbejde
I Burkina Faso arbejder mange børn i minerne. Det er et farligt og hårdt arbejde.
Børnene arbejder ofte i dybe huller, som kan falde sammen. Nogle steder bruger de giftigt kviksølv til at få guldet ud af jorden.
I Burkina Faso er mange børn nødt til at arbejde for at hjælpe deres forældre med at skaffe penge til mad. Mange af de børn, der arbejder i guldminerne, kommer ikke i skole. Det betyder, at de mister muligheden for en bedre fremtid.
Mange folk i Burkina Faso er fattige. Mange kæmper hver dag for at skaffe penge til mad. Når man er fattig og ikke har nogen uddannelse, er det svært at kræve sine rettigheder og nemt at blive snydt og udnyttet.
Arbejdet i gulminer
I guldminerne skiller arbejderne guld fra sten og sand. Guldet skilles fra ved, at man hælder kviksølv på det. Kviksølv er meget giftigt, og børnene har ofte hverken handsker eller masker på, når de arbejder med det farlige stof. Kviksølv er kræftfremkaldende og farligt for både lunger og lever og desuden meget forurenende og skadeligt for miljøet.
Verdensmål sætter fokus på gode jobs og økonomisk vækst
Et af de nye verdensmål sætter fokus på at alle familier har brug for en indtægt til at kunne betale for mad, husly, tøj og medicin.