Oprindelige folk i Bolivia
Der lever mange forskellige oprindelige folk i Bolivia. Faktisk er Bolivia det land i Sydamerika med den største andel af oprindelige folk. Der er 36 forskellige oprindelige folk i Bolivia. De bor både i Andesbjergene og i lavlandet i Amazonas regnskoven. Der findes både store og små grupper af oprindelige folk i Bolivia. Quechua-folket og aymara-folket er de to største grupper.
Oprindelige folk i Bolivia
Tæt på hver anden i Bolivia tilhører eller føler de tilhører de oprindelige folk. Det svarer til cirka 6 millioner mennesker.
Der findes også andre grupper af oprindelige folk i Bolivia. Nogle af dem lever i lavlandet. Det ligger i den østlige del af Bolivia, hvor der ikke er så mange bjerge. Chiquitano-folket, cavineño- folket og guaraní-folket er nogle af de folk, der lever i dette område. Den største del af guaraní-folket lever dog i nabolandet Paraguay. Jorge Luis fra LæseRaketten tilhører cavineño- folket. Det er kun omkring 2.000 mennesker, der tilhører cavineño- folket.