Børnearbejde og fattigdom
Børnearbejde er uacceptabelt og bør slet ikke eksistere. Alligevel går det langsomt med at bringe antallet af børnearbejdere i verden ned.
"Børnearbejde eksisterer, fordi vi tillader det. Vi accepterer det og undskylder det." Ordene kommer fra Shanta Sinha fra Komitéen for børns rettigheder i Indien. Hun mener, at en måde at udrydde børnearbejde på er, at alle lande skal nå til enighed om, at børnearbejde er uacceptabelt. Det betyder, at der er brug for vilje og enighed. Det lyder på en måde ret enkelt, men når det ikke sker, er der god grund til at kigge nærmere på baggrunden for børnearbejde.
Derfor findes børnearbejde
- Ulighed: Der er for stor forskel på rige og fattige lande. Og der er også for stor forskel på rige og fattige mennesker i de enkelte lande.
- Fattigdom: Børn arbejder for at skaffe mad til sig selv og deres familie.
- Tradition: Børn bliver oplært til at lave det samme som deres forældre.
- Uvidenhed: Mange fattige voksne har ikke selv gået i skole. Hvis ikke man kommer i skole så kan det være, at hverken børn eller voksne kender de love og regler, der skal beskytte børnene.
- Det koster penge at gå i skole: Fattige familier har ikke råd til at betale for skolegang.
- Man lærer for lidt i skolen: Mange skoler i fattige lande mangler uddannede lærere, bøger osv.
Spørgsmålet om fattigdom
Børnearbejde og fattigdom hænger sammen. Mange børn i verden arbejder, fordi de selv og deres familier er fattige. Det betyder, at børnene arbejder for at overleve. Men børnearbejde er også med at at fastholde fattigdommen, da børnene ofte er lavt lønnet. Hvis en voksen fik en bedre løn, kunne familien klare sig. Og børnene kunne komme i skole.
I fattige lande sker det ofte, at børn ser det at arbejde og hjælpe deres familie som noget vigtigt. Simeen Mohmood er forsker i Bangladesh. Han siger: "Børn får også selvtillid, når de arbejder. Børn fra slummen føler, at de er betydningsfulde og til nytte, når de kan komme hjem med penge." Det gælder også drengen Jhonny fra Bolivia. Han ved, at familien har brug for pengene. Læs historien om Jhonny og andre børnearbejdere her.
Det kræver politisk vilje og gode love at få brudt den onde cirkel, hvor både børnearbejde og fattigdom fastholdes.
Hvornår er man fattig?
Et menneske er fattigt, hvis det har mindre end 15 kroner at leve for om dagen. Det er en grænse, der er besluttet i FN. Der er omkring 700 millioner mennesker i verden, der skal klare sig for så lidt. Det betyder, at cirka 1 ud af 10 mennesker lever under fattigdomsgrænsen. Tallet er fra 2022. Det er stadig et højt tal, men tallet er faldende. De 15 kroner skal bruges til mad, strøm, vand og tag over hovedet. Mennesker, der lever for under 15 kr. vil tit være sultne. Dagene går ofte med at skaffe mad. Der vil sjældent være energi til at tænke på fremtiden. Man må tage en dag ad gangen.
I Danmark er der ingen, som er nødt til at leve for 15 kroner om dagen. Når man taler om fattige familier i Danmark, kaldes det relativ fattigdom. En familie regnes for fattig, hvis den tjener mindre end 60 % af gennemsnittet i landet. Det er EU der har sat grænsen på 60 %. En undersøgelse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2019 viser, at 56.500 børn og unge lever i relativt fattige familier. Det betyder, at 1 ud af 20 børn og unge i Danmark lever i relativ fattige familier. Tallet er fra 2022 og er faktisk faldet de sidste 3 år. Det kan være børn, der ikke kommer med til fødselsdage eller på lejrskole, fordi familien ikke har råd til det. Og det er børn, der nemt kan føle sig uden for fællesskabet.
