Religion og tro
Katolicismen er den officielle religion i Guatemala, og de fleste er katolikker. Det er en retning inden for Kristendommen. Men de fleste folk har samtidig deres eget folks tro.
Engang havde maya-folkene kun deres egen tro. Da spanierne kom til landet, havde de katolicismen med sig og udbredte den. De lærte de oprindelige folk om deres religion, og mange blev katolikker.
I dag går langt de fleste guatemalanere i kirke om søndagen. Det gør alle børnene fra LæseRaketten også. I Kristendommen tror man kun på én gud.
De fleste maya-folk dyrker også deres traditionelle tro. De er polyteister. Det betyder, at de tror på flere guder. Maya-folkene har en tæt forbindelse til naturen. Bjerge, floder og skove er vigtige hellige steder for mange maya-folk. Her laver de ritualer og ceremonier. For eksempel laver de ofringer til guderne for at ære dem og bede om hjælp.
Rudy fra LæseRaketten er maya-k’iche’. Den første bog, der blev lavet på k’iche’, hedder Popol Vuh. Det betyder ”Folkets bog.” Ligesom Bibelen handler Popol Vuh også om, hvordan de første mennesker kom til verden. Ifølge bogen blev mennesket skabt af majs. Majs har i dag stadig en vigtig betydning for k’iche’-folkets kultur og religion.
Men mange maya-k’iche’-folk er også kristne. De tror både på Kristendommens skabelsesmyte om Adam og Eva og på Popol Vuh.
I Mellemamerika fejrer man de døde en gang om året – den 1. og 2. november på ”De dødes dag”.
De dødes dag er en gammel maya-tradition, der i dag er blevet blandet med den katolske Allehelgensdag. Det er en stor dag, hvor de døde mindes og fejres. Familier samles og laver masker, hvor de skriver den dødes navn på. De spiser også den dødes livretter.
Kranier er tæt forbundet med De dødes dag. Engang var det normalt, at man gemte hovedskallerne fra de døde og brugte dem som trofæer. Man viste dem frem på De dødes dag. Mad og slik bliver også serveret i skåle, der har form som et kranie. Nogle gange har slikket også form som kranier og dødningehoveder.
