Handlen med slaver

Sidst ændret
19.01.2023
Indholds elementer
Billede
Image
Foto: csm_1949_0272_Nationalmuseets_udsnit_red_f431ba9b2f
Billede kredit
Foto: Nationalmuseet
Tekst afsnit

Hvordan gik det til, at Danmark i mere end 150 år handlede med slaver fra Guldkysten? Det hele startede med ønsket om rigdom og magt. Den danske konge så, at andre lande i Europa tjente penge på handel. De handlede med guld og elfenben i Afrika - og med krydderier, silke og porcelæn i Asien.

Det første danske skib kom til Guldkysten i 1658. Andre lande havde allerede bygget forter på kysten. Danskerne købte et stykke jord fra en lokal høvding. Så kunne de bygge et fort og begynde at handle med guld og elfenben.

Billede
Image
Trekantshandel Gyldendal Martin Bassett
Billede kredit
Foto: Martin Bassett Gyldendal
Titel
Trekantshandlen var i gang
Tekst afsnit

Skibe fra Europa var også kommet til en anden del af verden – nemlig Vestindien. Her kunne man tjene penge på at dyrke sukkerrør, tobak og bomuld. Men man manglede arbejdskraft. Nogen fik den ide, at man kunne sejle folk fra Afrika til Vestindien. Afrikanerne var vant til at arbejde i det varme klima. Sådan startede handlen med slaver.

Det første danske slaveskib kom til Vestindien med 103 slaver fra Guldkysten i 1673. I de næste 150 år sejlede danske skibe med varer og slaver. Der blev sejlet med våben, krudt og brændevin fra København til Guldkysten. Med slaver fra Guldkysten til Vestindien. Og med sukker, rom og bomuld tilbage til København. Det blev kaldt for trekantshandlen, fordi ruten lignede en trekant på et kort. Mange danskere blev rige af den handel.

Billede
Image
Lasteplan for slaveskib. Foto: wikipedia commons
Billede kredit
Lasteplan for slaveskib. Foto: wikipedia commons
Titel
Fra handelsskib til slaveskib
Tekst afsnit

Når skibene sejlede fra København, var de et handelsskib. Men de havde også brædder, søm og jerngitre med. Det blev brugt til at bygge en del af skibet om, så der var plads til alle slaverne. Flere slaver betød flere penge. Slaverne blev pakket tæt – 180 x 40 centimeter og 70 centimeter i højden. Så meget plads fik en mand, mens kvinder og børn fik lidt mindre. Slaverne blev også holdt fast af fodlænker. Mange af slaverne døde undervejs på den lange rejse. Det tog 2-3 måneder at sejle de 6.000 kilometer.

Tekst afsnit

De lokale havde også slaver

I kongerigerne på Guldkysten kendte man godt til slaver. En konge havde ofte flere koner og slaver. Man kunne blive gjort til slave, hvis man havde gæld eller havde tabt en krig. Men en lokal slave kunne gå frit omkring, gifte sig og eje jord. Så det var en helt anden slags slaveri end den, europæere skabte. Her havde slaverne ingen frihed. De blev solgt, fordi andre ejede dem. Og de skulle arbejde uden at få løn. Det hører med til historien, at europæerne troede, de lokale sorte folk var mindre udviklede. De var ”vilde”, og de havde anderledes skikke, som man ikke forstod.

Stop for handlen med slaver

Danskerne solgte cirka 100.000 slaver i de år. Danmark var verdens 7. største slavenation. I alt blev mellem 12 og 15 millioner afrikanere sejlet over Atlanterhavet til Vestindien og Amerika. Først i 1792 blev det forbudt at sejle slaver over Atlanten – forbuddet skulle dog først gælde fra 1803. I en del år fortsatte transporten, selv om den var ulovlig.

Først i 1848 forbød Danmark selve slaveriet. Og alle slaverne i Vestindien fik deres frihed. England havde allerede i 1833 gjort slaveri forbudt.