Handlen med slaver
Hvordan gik det til, at Danmark i mere end 150 år handlede med slaver fra Guldkysten? Det hele startede med ønsket om rigdom og magt. Den danske konge så, at andre lande i Europa tjente penge på handel. De handlede med guld og elfenben i Afrika - og med krydderier, silke og porcelæn i Asien.
Det første danske skib kom til Guldkysten i 1658. Andre lande havde allerede bygget forter på kysten. Danskerne købte et stykke jord fra en lokal høvding. Så kunne de bygge et fort og begynde at handle med guld og elfenben.
Trekantshandlen var i gang
Skibe fra Europa var også kommet til en anden del af verden – nemlig Vestindien. Her kunne man tjene penge på at dyrke sukkerrør, tobak og bomuld. Men man manglede arbejdskraft. Nogen fik den ide, at man kunne sejle folk fra Afrika til Vestindien. Afrikanerne var vant til at arbejde i det varme klima. Sådan startede handlen med slaver.
Det første danske slaveskib kom til Vestindien med 103 slaver fra Guldkysten i 1673. I de næste 150 år sejlede danske skibe med varer og slaver. Der blev sejlet med våben, krudt og brændevin fra København til Guldkysten. Med slaver fra Guldkysten til Vestindien. Og med sukker, rom og bomuld tilbage til København. Det blev kaldt for trekantshandlen, fordi ruten lignede en trekant på et kort. Mange danskere blev rige af den handel.
De lokale havde også slaver
I kongerigerne på Guldkysten kendte man godt til slaver. En konge havde ofte flere koner og slaver. Man kunne blive gjort til slave, hvis man havde gæld eller havde tabt en krig. Men en lokal slave kunne gå frit omkring, gifte sig og eje jord. Så det var en helt anden slags slaveri end den, europæere skabte. Her havde slaverne ingen frihed. De blev solgt, fordi andre ejede dem. Og de skulle arbejde uden at få løn. Det hører med til historien, at europæerne troede, de lokale sorte folk var mindre udviklede. De så dem som ”vilde”, der havde anderledes skikke, som man ikke forstod.
Stop for handlen med slaver
Danskerne solgte cirka 100.000 slaver i de år. Danmark var verdens 7. største slavenation. I alt blev mellem 12 og 15 millioner afrikanere sejlet over Atlanterhavet til Vestindien og Amerika. Først i 1792 blev det forbudt at sejle slaver over Atlanten – forbuddet skulle dog først gælde fra 1803. I en del år fortsatte transporten, selv om den var ulovlig.
Først i 1848 forbød Danmark selve slaveriet. Og alle slaverne i Vestindien fik deres frihed. England havde allerede i 1833 gjort slaveri forbudt.
