Tre geografiske zoner

Den caribiske kyst og den nordlige halvø
Her er klimaet tropisk og meget varmt. Regntiden er typisk fra maj til november. Den nordøstlige halvø er næsten som en ørken. Nogle år regner det slet ikke her.

Andesbjergene og højlandet
I højlandet er der to tørre og to våde perioder. De tørreste måneder er fra december til februar og igen i juli og august.
Hovedstaden Bogotá har tempereret klima, fordi den ligger højt, 2640 meter over havet. Det er den 3. højeste beliggende hovedstad i Latinamerika efter La Paz og Quito.  Her er vejret mere stabilt. Det regner mest i april-maj og oktober-november måned.

Stillehavskysten og Amazonas
Kysten ved Stillehavet og hele Amazonas har ikke en rigtig tør tid. Her er det meget varmt og fugtigt. Regnen kommer som kraftige byger, som holder op efter nogle timer.

Colombia ligger tæt ved Ækvator. Det meste af landet har tropisk klima. Men bjergene i højlandet har subtropisk og tempereret klima.

Colombia har to årstider. Den tørre tid og den våde tid. Det er meget forskelligt, hvor meget det regner i de forskellige dele af landet.

Andesbjergene har stor betydning for klimaet - både temperaturen og nedbøren.

La Guajira i den nordøstlige del af Colombia. Foto: Andreas Beck

 


Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse