Kampen for demokrati

I 2014 var der store demonstrationer i Burkina Faso. Folk ville have rigtigt demokrati. De havde haft den samme præsident i 27 år. Nu ville de selv bestemme. Der skulle være frie valg.

I 2015 blev der endelig holdt valg i Burkina Faso. Roch Marc Christian Kaboré blev valgt. Han er den første præsident i 50 år, som ikke kommer fra militæret.

Fattigt men fredeligt

Burkina Faso er et af verdens fattigste lande. Der bor mange grupper af folk med forskellige sprog i landet. Alligevel har der været fred det meste af tiden.

Vold og terror kom til Burkina Faso

Men det har forandret sig. I de sidste fem år har der været mere vold og terror. Det er især sket to steder i landet. I hovedstaden Ouagadougou og mod nord ved grænserne til Mali og Niger. Flere mennesker er døde. Og mange er flygtet fra landsbyerne i nord til andre dele af landet. I Mali og Niger har terrorgruppen Islamisk Stat meget magt. Og det er dem, der også prøver at komme ind i Burkina Faso.
 

Burkina Faso har brug for hjælp

Et land kan ikke stoppe terror alene. Det gælder Burkina Faso. Men også andre lande i området – Mali, Niger, Tchad og Mauretanien. FN har sendt soldater, som skal være med til at sikre freden. Men det er ikke lykkedes endnu.

For Burkina Faso er det alvorligt. Næsten en million mennesker er flygtet fra deres hjem. Der er undtagelsestilstand flere steder mod nord. I november 2020 blev der afholdt valg igen. Den nuværende præsident Kaboré vandt. Men cirka 400.000 mennesker kunne ikke stemme ved valget. De bor der, hvor der er undtagelsestilstand.

Folk i Burkina Faso ønsker mere demokrati – og fred. Lige nu ser det stadig svært ud.