Vejr og årstider i Uganda
Uganda ligger midt i det centrale Østafrika. Klimaet er tropisk. Om dagen er det oftest 25-30 grader og om natten 15-20 grader varmt.
Uganda ligger på ækvator. Derfor er dag og nat lige lange året rundt. Solen står op klokken syv om morgenen og går ned igen klokken syv om aftenen.
Vejret i Uganda er skifter meget. Et populært ordsprog i Uganda lyder: ”Hvis du ikke kan lide vejret i Uganda, så vent 5 minutter.”
Landets mange søer og bjerge er med til at sikre nedbør i form af regn, så jorden kan dyrkes.
Forskel mellem syd og nord
Helt overordnet er der varmt og tørt i det nordøstlige Uganda, og der er mere vådt og koldt i det sydvestlige Uganda.
I den sydlige del af Uganda har man to regntider. Den første falder regntid er i april og maj, og den anden er i oktober i november. De to sæsoner gør at det sydlige Uganda meget velegnet til landbrug, fordi man kan høste to gange på et år.
I nord falder regntiden fra april til oktober. Men selv i regntiden kan der gå lang tid mellem hvert regnskyl. Nogle gange kommer regnen slet ikke. Det skyldes klimaforandringer. Det gør det usikkert om alle familier kan få mad på bordet hele året rundt.
Naturen er også forskellig i nord og syd. Mod nord er der mere tørt jord og færre træer, mens der i syd er meget grønt, store skovområder og bjergkæder.