Salt i undergrunden
Landsbyen Katwe er berømt for at have salt i undergrunden. Byen og saltminen ligger i det sydvestlige Uganda. Her er blevet udvundet salt i flere hundrede år.
Udvinding af salt
Udvindingen af salt sker ved søen i Katwe. Søen er opdelt i små damme. Vandet her er meget salt. Når vandet fordamper, kan mudder og saltflager tages op. Det kræver sol at udvinde saltet. Solen får vandet til at fordampe. Når det regner, går arbejdet i stå.
Farligt arbejde
Udvindingen af saltet udføres af både mænd, kvinder og børn. De står i det salte vand mange timer ad gangen. Det meget salte vand er dårligt for arbejdernes helbred. Vandet udtørrer huden. Det svier, og mange arbejdere får eksem og udslæt.
Inddelingen af søen i små damme får vandet til at fordampe hurtige.
Når solen bager, fordamper vandet. Saltet lægger sig som flager på vandet. Under flagerne af salt lægger sig en klistret mudder, som er fuld af salt.
De tykke saltflager lægges i store stakke. De sælges blandt andet til landmænd, som giver dem til deres køer. Køerne har behov for tilskud af salt.
Det er kun de aller fineste saltflager, der laves til salt, som kan bruges i madlavningen.