Agerbrugere og kvægtyve
Foto: William Vest-Lillesøe
Der er uro i Sydsudan på grund af uenighed mellem de forskellige folk. Flere af disse folk lever som nomader.
Nomader bor ikke det samme sted hele året. De flytter rundt for at finde græs til deres dyr. Vandringerne afhænger af årstiden og vejret – og nu også af klimaet, som ændrer sig.
Vejret bestemmer
I Sydsudan er der både perioder med tørke og oversvømmelser. Det påvirker nomadernes vandringer.
Når regntiden begynder, flytter nomaderne i faste boliger. Det er små hytter med stråtag. De er bygget på pæle, så de er hævet over de oversvømmede områder. I den tørre tid flytter de til al-Sudd. Det er et af verdens største sumpområder, som ligger midt i Sydsudan omkring Den Hvide Nils bredder. Her kan nomadernes kvæg græsse.
Der bor også folk, som dyrker jorden med forskellige slags korn, hirse og gryn. Folk, der dyrker jorden, kaldes for agerbrugere.
Nomadernes rigdom
Kvæget er mange penge værd. En nomades rigdom afhænger af, hvor meget kvæg han ejer. Man bruger kvæg til at handle med og til at betale brudepris, når ens søn skal giftes.
Jorden er meget vigtig både for nomader og agerbrugere. Jorden kan dyrkes til mad, og kvæget kan græsse der. Derfor er det også jorden og kvæget, som man slås om. Nogle steder bliver jorden overtaget, og andre steder bliver kvæg stjålet af folk fra andre grupper.
Kvæget
Kvæg er vigtigt i nomade-samfundet. Ligesom folk i Grønland har mange ord til at beskrive sne, har nomaderne i Sydsudan mange ord til at beskrive deres kvæg. Nyfødte børn får også et "kvægnavn". Pigernes kvægnavne starter med Ay- eller Y-. Drengenes starter med Ma-. For eksempel hed den tidligere SPLM-leder John Garang Mabior. Mabior betyder "hvid tyr" på dinka-sproget.