Foto: Pixabay / CC

Lav nyheder på mobilen

TV-reporter

I kan også prøve jeres evner af som TV-journalist, studievært eller vejrpige. Omdan katederet til et nyhedsstudie og brug mobiltelefonen til at optage dagens nyhedsudsendelse. Nyhedsudsendelse kan indeholde mange forskellige indslag. I kan fx vælge at lave en temanyheds- udsendelse med nyheder, baggrundshistorier, vejrudsigter osv.

Fordel rollerne som hhv. journalist, kameramand og kilder imellem jer og brug informationen og artiklerne på temasiderne til at forestille jer, fx hvordan en kokabonde fra Bolivia vil svare på journalistens spørgsmål. Har I ikke mobiltelefoner med kamera, så opfør indslagene for hinanden i stedet.

WeVideo

I kan for eksempel bruge WeVideo til at redigere jeres nyhedsudsendelse. Wevideo er Skolestubes videoredigeringsprogram. Det er nemt at bruge og på hjemmesiden finder I vejledninger, der hjælper jer godt på vej. Find vejledningen her.

Få nyhedsudsendelse på hjemmeside

Har I en mobiltelefon, der kan optage film, så brug den som kamera. Filmen kan nemt redigeres i et helt almindeligt redigeringsprogram, der findes på de fleste PC’er og Macs. På PC hedder programmet Windows Moviemaker og på Mac hedder programmet iMovie. Har I fået lavet en rigtig god udsendelse, så send den ind til os på info@verdeniskole.dk. Så kan vi måske dele dem her på hjemmesiden.

Under Nyhedskriterier, Et godt interview og Nyhedstrekanten finder I masser af gode råd til, hvordan man bygger en nyhed op. Læs siderne igennem, før I begynder på selve indslaget.