Verdensmål 4: Skole i Kenya

Sidst ændret
14.02.2024
Indholds elementer
Billede
Image
Verdensmaal_ikon4_dk-(2)_825x520px.jpg
Billede kredit
Verdensmål 4 om at alle børn skal gå i god skole.
Tekst afsnit

Verdensmål 4 handler om, at alle børn skal gå i en god skole i 2030. I dag er der stadig for mange børn, der ikke kommer i skole. Det sker især i de fattigste lande i verden. Der er også for mange børn, der kun går få år i skole.

Verdensmål 4 skal sikre, at alle børn har lige adgang til god skole, og lærer at læse, skrive og regne. I skolen lærer de, hvordan man kan tage del i samfundet og påvirke beslutninger i sit land. Man kan lære om rettigheder, om klima og demokrati. Det gør det muligt at skabe forandringer for sig selv og for andre.

I Danmark er uddannelse gratis, og alle har lige muligheder for at komme i skole. Men der er stadig nogle børn, der ikke bliver færdige med 9. klasse. De får sværere ved at få en uddannelse og finde arbejde senere i livet. Derfor er vi ikke i mål med verdensmål 4 i Danmark endnu.

Billede
Image
brian_kilifi_hansbach_oxfam-65_825xx520px.jpg
Billede kredit
Brian løser opgaver i klassen. Foto: Hans Bach.
Titel
Ikke alle har råd til at gå i skole i Kenya
Tekst afsnit

I 2014 har Kenya fået en lov om, at alle børn skal i skole. Der er også blevet bygget flere skoler på landet. Det har gjort, at flere børn er kommet i skole. Men det er stadig ikke alle børn, der bliver færdige med 9. klasse eller lærer nok.

Det skulle være gratis for alle børn i Kenya at gå i skole. Men familierne skal selv købe bøger, hæfter og skoleuniformer. Næsten alle steder skal forældrene også betale skolepenge. Det er fordi skolen ikke får nok penge fra regeringen til at holde skolen i gang. Skolepengene går til dele af lærernes løn, til strøm, borde og mad på skolen.

Selvom det er små beløb, så kan det være mange penge for hver familie. Derfor har ikke alle familier råd til det. Hvis forældrene ikke har betalt skolepenge, bliver børnene sendt hjem for at hente pengene eller deres forældre, så de kan tale med lærerne. På nogle skoler laver de aftaler med forældrene. De kan for eksempel reparere borde og stole i stedet for at betale.

I LæseRaketten kan du læse om Brian på 12 år. Når hans forældre ikke kan betale for skolen, fisker han i stedet med sin far og sin bror Frank. Læs hele historien om Brian i LæseRaketten, og se videoen på hjemmesiden.