Transport i Bolivia
Transporten i Bolivia er meget præget af naturen. Bjergene, skovene og klimaet kan nogle gange gøre det svært at lave gode ruter mellem byerne. Vejret påvirker også transporten i Bolivia. Det går især ud over vejene, der ofte er dårlige.
Der kører mange busser, der forbinder byerne og landet i Bolivia. Ofte er busserne gamle og meget billige. En lang bustur på 12 timer koster cirka 30 kroner. Andre busser er dyrere. De er lidt bedre. Det er ofte dem, turisterne bruger.
I Bolivia kan man ikke altid regne med, at busserne kører. Især ikke i regntiden. Der bliver vejene tit ødelagt af regn og jordskred.
Fly er den hurtigste måde at rejse mellem de større byer i Bolivia. Men det er langt fra alle i Bolivia, der har råd til at flyve. Så det er mest de rige og turisterne, der flyver.
Hvis man skal flyve til La Paz, skal piloten have et særligt certifikat. Det er fordi byen ligger så højt oppe, og luften er tynd.
Der er to jernbaner i Bolivia. Den ene jernbane kører til Chile og Argentina. Den anden kører til Brasilien. Jernbanerne blev lavet for at transportere materialer fra minerne ud af landet.
I dag bliver jernbanerne stadig brugt til at transporterer varer ud af Bolivia. Men de kører også med passagerer.
Bolivia grænser ikke op til noget hav. Men Bolivia har mange floder. Nogle steder bruger man floderne som veje.
Det gør Jorge Luis fra LæseRakketen. Han bor i Amazonas regnskoven. Han må sejle på floden, når han skal til andre byer.
I La Paz ligger Mi Teleferio - svævebanen. Hver dag er der tusindevis af mennesker i Bolivia, der tager svævebanen. Den kører på kabler højt oppe over La Paz. Så kan man se ud over hele byen.
Svævebanen forbinder El Alto og La Paz med tre linjer. Det koster mellem 3 og 10 kroner at tage svævebanen. Når man tager svævebanen, slipper man også for trafikken på vejene.