En skoledag i Bolivia
For mange børn i Bolivia starter dagen på samme måde som i Danmark. De står op, spiser morgenmad og går i skole. Nogle børn skal gå langt hver dag for at komme i skole. Og mange skoler mangler materialer til undervisningen.

Luis Alfredo, Carlito og Liseth går alle i skole fra 8 -12. På mange skoler mødes man udenfor og synger Bolivias nationalsang og hejser det bolivianske flag. I skolen lærer de blandt andet spansk, matematik og om landet Bolivia. I øjeblikket går Liseth kun i skole tre dage om ugen. Det er på grund af corona.

Nogle landsbyer og skoler i Bolivia ligger dybt inde i Amazonas regnskoven. De er svære at komme til. Her er der ikke altid strøm. Sådan er det for Jorge Luis’ skole i hans landsby Buen Destino. Derfor kan de hverken bruge smartboards, computere, telefoner eller tablets i skolen.