Hvad er børnekonventionen?

Børnekonventionen bliver også kaldt for verdens børns grundlov. Den blev vedtaget i FN i 1989 og gælder for alle børn under 18 år. En konvention er en aftale mellem forskellige lande. Det er ikke en lov, som et land kan dømmes og straffes efter. Men når et land har skrevet under på en konvention, har det pligt til at overholde den. I Børnekonventionen står der meget tydeligt, at alle børn i verden har ret til at overleve, at blive beskyttet og at udvikle sig. Konventionen er delt op i 54 afsnit. Hvert afsnit kaldes en artikel. Flere steder nævnes retten til at gå i skole.

I forhold til emnet børnearbejde er artikel 32 meget vigtig. Den handler om, at børn ikke skal arbejde på samme måde som voksne:

Artikel 32:

Staten har pligt til at beskytte børn mod at beskæftige sig med arbejde, der udgør en trussel mod deres helbred, undervisning og udvikling, og til at fastsætte en mindstealder for børns arbejde og en sikring af arbejdsforholdene (Citeret fra Børnerådet).

Læs alle artiklerne på denne flotte plakat fra UNICEF, hvor alle punkterne er skrevet til børn: Børnekonventionen.
 

Hvorfor var der behov for Børnekonventionen?

Menneskerettighederne, som blev vedtaget i 1948 gælder for alle mennesker – og selvfølgelig også for børn. Men i de næste 41 år lykkedes det ikke at sikre gode forhold for alle verdens børn. Virkeligheden viste, at rigtig mange børn levede under usikre vilkår uden beskyttelse fra voksne og uden skolegang. Derfor var der behov for at lægge særlig vægt på børns rettigheder – sådan som man gjorde med Børnekonventionen i 1989.

Når talen falder på børns rettigheder tænker de fleste nok på fattige børn, der arbejder hver dag, ikke får mad og sikkerhed og ikke går i skole. Men det er vigtigt at huske, at Børnekonventionen også gælder i Danmark. Her er der også børn, der lever ubeskyttet mod voksnes vold og overgreb. Og de skal også have hjælp.