Løs escape rooms

Sidst ændret
01.02.2025

 

B
Indholds elementer
Tekst afsnit
Indholds elementer
Tekst afsnit

Afprøv sjove og lærerige escape rooms, som vi har bygget til jer i programmet Thinglink på Skoletube. Eleverne skal løse matematiske gåder eller kryptiske beskeder og gennemføre de tre niveauer, mens de træner deres matematiske færdigheder på en sjov og engagerende måde. 

Opgaver med escape room-scenarier er designet til at stimulere tænkning og problemløsning på en sjov og interaktiv måde, perfekt til at skabe et dynamisk og aktivt læringsmiljø.

Til indskolingen

Dine elever skal hjælpe Juan Carlos med udfordrende matematikopgaver, der tager udgangspunkt i portrættet fra LæseRaketten. Eleverne skal gennemføre tre trin. På hvert trin skal eleverne løse fire opgaver, der alle er markeret med en lyserød stjerne. Summen af resultaterne i de fire opgaver giver adgang til næste trin. Resultatet indtastes på punktet med nøgleikonet. Eleverne skal gennemføre fire trin for at Juan Carlos kan få fri og lege med sin ven Jeffrey. 

Eleverne tilgår Juan Carlos' escape room via dette link

Find en oversigt over Juan Carlos' opgaver og løsninger til læreren.

Her kan du se Juan Carlos' escape room:

 

Til mellemtrinnet

Dine elever skal hjælpe Yonatan og Andreina med udfordrende matematikopgaver og kryptiske gåder, der tager udgangspunkt i portrætterne fra LæseRaketten. Opgaverne ligger som skjulte punkter, som eleverne skal søge efter (musen ændres til en hånd). Hvis de er svære at finde, så brug den lille cirkel i højre hjørne øverst, hvor man kan se dem i det udsnit, man ser ser på i 360-billederne. Eleverne skal gennemføre mellem tre og fire trin for at klare opgaven.

Eleverne tilgår Yonatans escape room via dette link

Find en oversigt over hvor de skjulte punkter ligger i hver scene, Yonatans opgaver og løsninger til læreren her.

Eleverne tilgår Andreinas escape room via dette link

Find en oversigt over hvor de skjulte punkter ligger i hver scene, Andreinas opgaver og løsninger til læreren her.

 

Til udskolingen

Dine elever skal hjælpe Roni med at bekæmpe kriminalitet i Guatemala. For at gøre det, skal de løse udfordrende opgaver og knække koden på kryptiske beskeder. Opgaverne tager udgangspunkt i portrættet fra LæseRaketten. Opgaverne ligger som skjulte punkter, som eleverne skal søge efter (musen ændres til en hånd). Hvis de er svære at finde, så brug den lille cirkel i højre hjørne øverst, hvor man kan se dem i det udsnit, man ser ser på i 360-billederne. Eleverne skal gennemføre tre trin for at få en kriminel bande fanget af politiet.

Eleverne tilgår Ronis escape room via dette link

Find en oversigt over hvor de skjulte punkter ligger i hver scene, Ronis opgaver og løsninger til læreren her.