Nahuales

Sidst ændret
08.01.2025
Indholds elementer
Billede
Image
Atitlan_søen_Andreina_SantiagoAtitlán_Guatemala_foto_HansBach-nahual_825x520px.jpg
Billede kredit
Andreina har pyntet sin nahual med glimmer og sten. Foto: Hans Bach.
Tekst afsnit

Ifølge maya-tro er der to verdener: den materielle verden og den åndelige verden. Den materielle verden er den, vi alle kender, kan se og føle. I den åndelige verden bor sjælene. De to verdener eksisterer side om side.

Maya-folk tror på, at alle mennesker fødes med en beskytter fra den åndelige verden. Denne beskytter hedder en ”nahual”. Det er en slags sjæl, som kan tage form som et dyr eller noget fra naturen. Nahual’en følger dig hele livet og beskytter dig. Den kan vise vej og hjælpe dig med at tage de rigtige beslutninger i livet. Den kan også hjælpe med at klare udfordringer.

For mange mennesker er nahual’en en vigtig del af deres kultur og tro. Den viser, hvordan vi er forbundet til naturen og verdens magiske kræfter.
På mange måder minder nahuales om stjernetegn. Ens fødselsdag bestemmer ens nahual. Fødselsdagen viser det åndelige væsen, man fik, da man tog sit første åndedrag. 

De fleste bruger maya-kalenderen til at finde deres nahual. Du kan bruge denne omregner til at finde din egen nahual i forhold til maya-kalenderen. Her kan du også læse om din nahual. Siden er på engelsk: https://mayadaykeeper.me/calculator/

Titel
Åndelig forbindelse
Tekst afsnit

Man kan også finde sin nahual på andre måder. For eksempel ville folk sove på et særligt sted og vente på, at deres nahual dukkede op i deres drømme. Deres nahual kunne også være første dyr, de så, når de vågnede. Nogle steder troede man, at det første dyr, en nyfødt så, ville blive deres nahual.

Andreinas nahual er Q’anil. Hun har lavet et skoleprojekt om den. I videoen her kan du se hendes præsentation af hendes nahual: