En borgerkrig sætter spor
Efter Guatemalas uafhængighed fra Spanien i 1821 blev landet styret af det spanske militær. Store dele af befolkningen blev undertrykt. Selvom der blev indført demokrati og stemmeret, gjaldt det kun folk, der kunne læse. Det betød, at cirka 3 ud af 4 af befolkningen ikke kunne stemme.
Mange folk i Guatemala var utilfredse med måden, de blev behandlet på. Derfor slog de sig sammen for at gøre oprør. De dannede guerillagrupper. ”Guerilla” betyder lille krig på spansk. Det førte i 1960 til en blodig borgerkrig, der varede 36 år.
Militæret vidste ikke præcis, hvem oprørerne var. De troede, at de stammede fra de oprindelige folk. For at stoppe guerillaen overfaldt militæret landsbyer. De gik især efter oprindelige maya-folk. Over 400 byer blev brændt ned. De fleste af indbyggerne blev dræbt. Da krigen endelig sluttede i 1996, var omkring 200.000 mennesker blevet dræbt. En million mennesker havde mistet deres hjem, og mange tusind mennesker var forsvundet. De fleste dræbte var oprindelige folk.
Efter krigen lavede man en fredsaftale. Man blev enige om, at alle, der havde mistet deres hjem, skulle have et nyt. Og menneskerettighederne skulle overholdes. Der skulle også gøres en ekstra indsats for at hjælpe de oprindelige folk og kvinder, som havde det meget svært under krigen.
I dag er det mange år siden, at borgerkrigen sluttede. Men mange har ikke fået den retfærdighed, de skulle have. Guatemala har stadig ekstrem ulighed. Fattigdommen er stor. Hverdagen er præget af vold og kriminalitet. Og oprindelige folk bliver stadig undertrykt.
I fredsaftalen blev man enige om, at de oprindelige folk var blevet behandlet dårligt. De kunne ikke tale deres eget sprog hos lægen. De havde ikke haft samme adgang til uddannelse. Og så havde de ikke kunnet få undervisning i deres eget sprog. Det har været med til at skabe den store ulighed, der er i dag.
Inden borgerkrigen sluttede, var spansk det officielle sprog i Guatemala. Det var det eneste sprog, man havde i skolen. Det ville man lave om på. Derfor blev der i 2016 indført en ny lov. Loven skulle sørge for, at alle havde ret til undervisning i deres eget folks sprog. Men i dag er det stadig svært at overholde. Der mangler skolebøger på oprindelige folks sprog. Og de fleste lærere taler kun spansk.
