13-årige Fatoumata går i skole. Men hun er kun nået til 4. klasse. Det er ikke altid, hun kan passe sin skole, for hun bor i en landsby, hvor børnene også arbejder på markerne og i huset.

Hver morgen og aften henter Fatoumata vand. I landsbyen er der hverken vand eller strøm i husene. Vandet henter hun i et vandløb en lille kilometer fra huset. Hun bærer den gule dunk på hovedet. Der kan være næsten 20 liter vand i dunken.

Fatoumata og hendes søster laver mad og vasker op. Det mest almindelige måltid er tô – en slags hirsegrød, som de spiser med sovs til. For at lave tô skal der bruges hirsemel. De dyrker selv hirse på markerne. Når hirsen er høstet og tørret, stamper de den til mel. Det er også et hårdt arbejde.

Landbrug uden maskiner

De fleste landbrug i Burkina Faso passes uden brug af maskiner. Markerne pløjes med en gammeldags plov trukket af okser. Ukrudtet luges væk med hakker, og høsten foregår med knive og macheter.

Fotos: William Vest-Lillesøe

 

Arbejdet i bomuldsmarkerne

I Fatoumatas landsby dyrker de forskellige fødevarer på deres marker – majs, hirse, durra, peanuts og chili for eksempel. Men de har også mange store marker med bomuld, som de sælger.

Før bomulden kan sælges, er der meget arbejde, som skal gøres. Markerne skal pløjes og bomuldsfrøene lægges i jorden. Mens de vokser, skal der hele tiden luges mellem alle rækkerne. Det er blandt andet Fatoumatas arbejde.

Bomuldsplanterne bliver nemt angrebet af insekter, og derfor bruges der sprøjtemidler til at holde skadedyrene væk. Det er de voksne, der sprøjter med de giftige sprøjtemidler, men giften er i jorden og på planterne, når der skal luges.

Når planterne er store nok, vokser bomulden frem fra frøkapslerne. Den skal plukkes. På den tid af året skal alle hjælpe til med høsten. Bomulden lægges i store bunker på markerne, og senere puttes den i sække og sælges. I den periode sker det tit, at Fatoumata og de andre børn og unge ikke kommer i skole.

Du kan læse mere om Fatoumata i LæseRaketten og se film og billeder her.