Hele Verden i Skole 2025
LæseRaketten besøger Guatemala i 2025 - et land med store forskelle på rige og fattige. I denne bog sætter vi særligt fokus på landets oprindelige folk, retten til kvalitetsuddannelse og de udfordringer, som især de fattigste mennesker i landet oplever.
Med LæseRaketten kan dine elever møde børn og unge i Guatemala, der fortæller om deres liv og hverdag, udfordringer, håb og drømme for fremtiden. Alle bogens historier er skrevet i en ramme af FN’s 17 verdensmål. Ud over portræthistorier er der også nye skønlitterære historier, der er skrevet af dygtige børnebogsforfattere: Natasja Erbillor, Hanne Kvist og Rebecca Bach-Lauritsen.
Hele Verden i Skole 2025 og LæseRaketten henvender sig i skoleåret 2024/2025 til børnehaveklasse til 9. klasse, og bogen er trininddelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Bogen og det tilhørende online-materiale med elevunivers, tværfaglige opgaver og projektforløb vækker elevernes læselyst samt understøtter global undervisning med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål.
- Bestilte bøger leveres i uge 2-5 og senest 31. januar 2025 med CFU.
- Tilhørende undervisningsmateriale og LæseRaketten online er klar til brug sidst i januar 2025.
- Aktionsugen afholdes i foråret 2025. Følg med i vores nyhedsbrev for flere detaljer.
- Indsamling: I 2025 kan danske elever samle ind og hjælpe skolebørn i Guatemala.
- LæseKaravane: Vi tilbyder skolebesøg af lærerstuderende, der kommer rundt på danske skoler og fortæller mere om børnene fra LæseRaketten. Følg med i nyhedsbrevene for mere information og LæseKaravane-tilmelding, der åbner d. 14. januar 2025. Skolebesøgene vil finde sted i april, maj og juni.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på 3043 5522 eller sende en mail til Hele Verden i Skole på heleverdeniskole@oxfam.dk.