Syriske flygtninge i Jordan

Sidst ændret
15.10.2021
Indholds elementer
Billede
Image
Foto: William Vest-Lillesøe
Billede kredit
Foto: William Vest-Lillesøe
Tekst afsnit

Der har været krig i Syrien i snart ti år. Derfor er mange mennesker fra Syrien flygtet til nabolandene Tyrkiet, Libanon, Irak, Egypten og Jordan.

I Jordan regner man med, at der i dag bor omkring en million syriske flygtninge i landet. Cirka 662.000 af dem er registrerede som flygtninge i landet.

Mange flygtninge bor i byerne blandt jordanere, men cirka 125.000 syriske flygtninge bor stadig i flygtningelejre i Jordan.

Billede
Image
Foto: William Vest-Lillesøe
Billede kredit
Foto: William Vest-Lillesøe
Tekst afsnit

I flygtningelejren Za’atari

En af Jordans største lejre hedder Za’atari. Den ligger i det nordlige Jordan tæt på grænsen til Syrien. Her bor der cirka 77.000 syriske flygtninge. Det er den lejr med flest syriske flygtninge i verden.

I Za’atari bor de fleste i huse lavet af containere, nogle få bor i telte. Lejren minder om en stor by med både markeder, skoler og butikker. Lejren har også 32 skoler til de mange børn i lejren.

 

På Munas skole går pigerne i skole om formiddagen, og drengene går i skole om eftermiddagen.

Titel
Uden for lejrene
Tekst afsnit

I LæseRaketten 2018 om Jordan kan du læse om brødrene Ammar og Mohammad på 12 og 14 år. De er flygtet fra Syrien til Jordan. De bor sammen med deres tanter, onkler, fætre og kusiner i en lille lejlighed i byen Irbid. Fra husets tag kan de se Syrien.

Deres første tid i Jordan flyttede de mange gange. Derfor kom de bagud med skolen. I Irbid går brødrene i skole seks dage om ugen. Jordanske børn går i skole om formiddagen, og de syriske børn gør om eftermiddagen. Det giver nogle korte skoledage.

Læs mere om Ammar og Mohammad her.

I portrættet kan du læse mere om nogle af udfordringerne mellem jordanere og flygtninge.