Nyt fra Muna i Jordan

Sidst ændret
15.10.2021
Indholds elementer
Billede
Image
Foto: Malak Ahmad
Billede kredit
Muna hjemme i containerhuset. Foto: Malak Ahmad
Tekst afsnit

Muna bor i flygtningelejren Zata’ari i Jordan. Hun har været i skole i én uge hele sidste år.

Skolerne i Jordan lukkede ned i marts 2020. I september lukkede de op igen. Muna fortæller, at det var fantastisk at være tilbage. Det var som at få et nyt liv. Men efter en uge måtte skolerne lukke igen på grund af høj smitte.

Når skolerne åbner i Jordan til september i år, skal alle bære mundbind, de skal tjekkes for feber hver dag og vaske hænder ofte. I flygtningelejren vil der blive uddelt mundbind og sprit, så alle kan begynde i skole igen.

Muna er stadig hjemme det meste af tiden. Kun hendes mor går på arbejde og køber ind.

Hun savner skoletimerne og at kunne stille spørgsmål til læreren. Muna synes at undervisning i klassen er bedre og mere spændende end online - og så savner hun frikvarteret med de andre i klassen.

Se mere i videoen:

Video
Video credit
Video: Hans Bach