Lav bøger og film 2020
Lav jeres egne bøger om LæseRakettens børn fra Uganda
Hele Verden i Skole har i samarbejde med SkoleTube lavet en række bog-skabeloner i programmet BookCreator på Skoletube. Det betyder, at eleverne let kan komme i gang med deres egne fortællinger om børn fra Uganda. Arbejdet i BookCreator lægger op til, at eleverne kan genfortælle og arbejde med den viden, de har opnået om Uganda og verdensmålene.
Se lærervejledningen med bogskabelonernes indhold herunder. Hver skabelon handler om et barn fra LæseRaketten, landeinformation om Uganda og de fem verdensmål, som LæseRaketten om Uganda sætter fokus på.
Kom godt i gang:
- Tilmeld dig ressourcekanalen: via linket eller ved at logge ind på SkoleTube med dit uni-login, vælge "Join kanal" og bruge denne kode: D943242B Se vejledning.
- Opret jeres eget bibliotek: Når klassen arbejder med BookCreator, skal du sikre dig, at du har oprettet et bibliotek til din klasse i BookCreator. Se denne vejledning.
- Brug bog-skabelonerne: Du åbner derefter BookCreator på Skoletube og tilmelder dig Læseraket-biblioteket med koden 5V2YPQF. Herefter kan du kopiere den eller de skabeloner, som I vil arbejde med, over til klassens bibliotek. Se vejledning til dette.
Lav film om Uganda
I kan også lave jeres egne film om børnene fra Uganda. Det kan I gøre ved først at tilmelde jer LæseRakettens ressourcekanal om Ugandas børn, som beskrevet ovenfor.
I filmen herunder kan I se, hvordan eleverne henter og bruger indholdet fra ressourcekanalen i WeVideo og laver deres egne film.
SkoleTube
Hvis jeres skole ikke har en aftale med LærIT om at abonnere på Skoletube, er I velkomne til at bestille en 14-dages prøveperiode her. Prøveperioden er gratis og uforpligtende. Har I spørgsmål omkring brugen af Skoletube, kan I kontakte Marcus Bennick på 2714 2687.