Til lands, til vands og i luften

Det er svært at rejse i Sydsudan. De fleste mennesker har ikke bil, motorcykel eller cykel. Og vejene er dårlige. Mens der har været krig, er vejene blevet endnu mere ødelagte og hullede. Derfor ser man mange mennesker, der går med deres børn på ryggen og varerne på hovedet. På landet er der æselkærrer og i mindre byer de små tuk-tuk, som er en slags trehjulede knallerter.

De gamle busser

I dag tager det mindst fire dage at køre de 876 km fra Aweil til hovedstaden Juba. Der er kun grusvej, og busserne er gamle og dårligt vedligeholdte. Ofte kan det også være svært at skaffe benzin nok.

Før i tiden kunne man komme til Juba på to dage, fortæller de lokale. Men i dag må man regne med, at det tager en uge. Der er kun busruter mellem de få større byer i Sydsudan.

Når man kan sejle på vejene

Langs med Nilen, som bugter sig gennem den midterste del af Sydsudan, ligger sumpområdet al-Sudd. Vejene i området, kan kun bruges i den tørre tid. I regntiden bliver de oversvømmede, og landsbyerne ligger som små spredte øer.

Folk må sejle i kanoer for at transportere mennesker og varer rundt. Det er et stort problem, hvis mennesker bliver syge og ikke kan blive behandlet på de lokale sundhedsklinikker.

Maden kommer med fly

Under borgerkrigen har Sydsudan modtaget nødhjælp, så folk ikke sultede. Nødhjælpen er fløjet rundt i landet med små fly og helikoptere fra FN. De kan lande på meget lidt plads. Det er hurtigere og mere sikkert end at køre på de dårlige veje.

I regntiden kan de små fly ikke lande, så området er næsten helt isoleret i regntiden.