Ufred i Sydsudan
Sydsudans første år har ikke været nemme. De er uvenner med nabolandet Sudan, men de er også blevet uvenner med hinanden.
I Sydsudan er der mange etniske grupper med deres egne sprog og skikke. De to største folk i landet er nuer og dinka. Under Sudans borgerkrig kæmpede nuer-folk og dinkaer sammen i SPLM, Sydsudans Frihedsbevægelse. De kæmpede begge for Sydsudans selvstændighed, og derfor måtte de begrave deres indbyrdes stridigheder.
Da de endelig fik deres eget land, dukkede uenighederne op igen. John Garang, der var leder af SPLM, havde samlet de to grupper. Desværre styrtede han ned med en helikopter samme år, som fredsaftalen blev vedtaget. Hans ven Salva Kiir blev ny leder. Ham havde folk mindre tillid til.
Sydsudans præsident Salva Kiir Mayardit går altid med sin sorte cowboyhat. Foto: Day Donaldson
Borgerkrigen er tæt på en afslutning
I december 2013 udbrød der igen kampe i Sydsudan. Kampene begyndte, fordi præsidenten Salva Kiir fyrede sin vicepræsident Riek Machar. I årene efter var der kun korte perioder med våbenhvile. Men i 2020 blev det aftalt at danne en fælles regering. En samlings-regering bliver det kaldt. Der er især vigtigt, at Salva Kiir og Riek Machar bliver enige. Den nye regerings 35 ministre er udnævnt. Men de praktiske aftaler ude i landet er forsinket. Det er på grund af corona og oversvømmelser. Så freden er endnu usikker i landet. Men samlings-regeringen er et vigtigt skridt på vejen. For der er meget, der skal gøres i Sydsudan for at skabe fred og udvikling.