Udforskning af Nilen

Nilen var kilden til liv i det gamle Egypten og Nubien. Floden bragte vand og næringsstoffer med sig, så folk kunne dyrke jorden.

Nilen var også en vigtig handelsvej. Her kunne skibe sejle frem og tilbage med varer. Skibene kom langvejs fra – helt fra Romerrigets gamle hovedstad Rom. Romerne ville gerne have luksusvarer fra det indre Afrika, dér hvor Sydsudan ligger i dag. Her skaffede de røgelse, elfenben og ibenholt. De købte også slaver til at arbejde for sig.

Lige siden romertiden har folk prøvet at finde Nilens udspring. Den romerske kejser Nero sendte en flåde op ad Den Hvide Nil i år 61. Men hans soldater måtte vende om, da de nåede til Sydsudan. Her flyder Nilen nemlig ud i det store sumpområde al-Sudd. Romernes skibe kunne ikke komme frem gennem sumpen. Der var også mange myg og parasitter, som gjorde soldaterne syge.

Den store barriere

I tusindvis af år var al-Sudd en barriere for udforskningen af Nilen. I 800-tallet kom araberne til området. Det var dem, som gav det navnet al-Sudd. Det betyder barriere på arabisk.

Barrieren har haft stor betydning for områdets historie indtil i dag. Nord for al-Sudd lå de nubiske riger. Her blev arabernes traditioner og religion med tiden udbredt. Syd for sumpene holdt forskellige nomadefolk til. De havde meget mindre kontakt med omverdenen.

I 1800-tallet var det Egypten og England, som sendte ekspeditioner op ad Den Hvide Nil. De ville gerne bestemme over området. De fandt vej gennem al-Sudd og videre sydpå. Her grundlagde de i 1870 delstaten Equatoria tæt på det sted, hvor Sydsudans hovedsted Juba ligger i dag.