Jordanfloden
Foto: Jean Housen

Religiøse steder

Sidst ændret
02.07.2020

Jordan og landene omkring Jordan har gennem tiden været præget af mange religioner. Forskellige perioder har budt på forskellige traditioner og idéer. Området har derfor flere historiske steder, der er vigtige for troende.


Mindestenen for Moses ved bjerget Nebo - Foto: Bgabel

Jordanfloden

Et af stederne er Jordanflodens bred i Jordan. Her blev Jesus døbt af Johannes Døberen ifølge Det Nye Testamente. Siden det fjerde århundrede har mange folk besøgt stedet. Man kan stadig blive døbt i floden.

Bjerget Nebo

Et andet sted er bjerget Nebo. Det ligger i den nordvestlige del af Jordan tæt på hovedstaden Amman. Nebo er bjerget, hvor Moses ifølge Det Gamle Testamente fik overleveret Det Hellige Land af Gud. Moses er en vigtig person i både jødedommen, kristendommen og islam. Alle tre religioner siger, at Moses har været på netop dette bjerg. Derfor kommer der mange mennesker med forskellig tro til dette sted.

 

 

 


Nidal i Mekka med sin bedstemor - Foto: Husam Aldin

Mekka

Et tredje sted er byen Mekka. Mekka ligger i Saudi-Arabien. Mange muslimer tager til Mekka i løbet af deres liv, fordi det er den by man skal tage på pilgrimsrejse til ifølge den femte søjle i islam.

Mekka er vigtig for muslimer, fordi Profeten Muhammed brugte en stor del af sit liv der. Når muslimer kommer til Mekka, så skal de blandt andet hen til Kabaen. Den skal de gå rundt om syv gange.

Kabaen er en stor stort firkantet bygning, der ligger midt i Al-Haram-moskeen. Den er det helligste sted for muslimer. Kabaen hedder ٱلْكَعْبَة‎ al-kaʿbah på arabisk, det betyder terning. Når muslimer beder, så vender de sig mod Kabaen i Mekka.

Nidal har næsten lige været på pilgrimsrejse til Mekka med sin bedstemor. Da de skulle rundt om Kabaen hjalp Nidal hende. Hun sad i kørestol, fordi det var for hårdt at gå. Så skubbede Nidal hende. Det var også hårdt.