Demografi i Jordan. Foto: CIA world fact book

Fakta og tal om Jordan

Sidst ændret
22.01.2021

Hovedstad: Amman er hovedstad i Jordan. Næsten en tredjedel af Jordans befolkning bor i Amman.

Geografi: I den nordlige del af landet er der bjerge og grønt. Mod øst og syd er der ørken. Jordan er et af de tørreste lande i verden. Mangel på ferskvand er Jordans største miljøproblem. Læs mere

Nabolande: Jordan er en del af den region man kalder Mellemøsten. Landet grænser op til Syrien, Israel, Vestbredden, Irak og Saudi-Arabien. Jordan har kun cirka 3 kilometer kystlinje mod syd (ved Aqababugten), ellers er landet omgivet af nabolande til alle sider.

Sprog: Der tales arabisk i Jordan.

Indbyggertal: 10,1 millioner mennesker. En stor del af befolkningen er flygtninge. (Opdateret 2021)

Befolkning: Befolkningen i Jordan er vokset markant siden borgerkrigen i nabolandet Syrien startede. Jordan har taget imod mere end 662.000 registrerede flygtninge fra Syrien (tallet kan være markant højere, hvis man tæller dem, der ikke er registrerede, med). Derudover bor der over to millioner palæstinensiske flygtninge i landet. (Opdateret 2021) Læs mere

Økonomi: Jordan har få naturressourcer og kun lidt landbrug. Jordan har opnået større velstand end mange af sine nabolande. Det skyldes blandt andet bistand fra udlandet, indtægter fra jordanere, som arbejder i udlandet og eksport af fosfat.

Religion: De fleste i Jordan er muslimer og Islam er statsreligionen. Der bor også kristne (ca. 2,2%) og jøder i landet. (Opdateret 2021) Læs mere

Historie: Der har boet mennesker i det område, der i dag er Jordan, i lang tid. De ældste spor fra mennesker i området er mere end 700.000 år gamle. I 1946 efter Anden Verdenskrig blev Jordan selvstændigt. Jordan har siden da været et kongerige. Læs mere

Styreform: Jordan er et monarki. Kongefamilien har størstedelen af magten i landet.

Uddannelse: De fleste børn i Jordan kommer i skole, men de mange flygtninge i landet lægger pres på skolesystemet og gør det svært at sikre alle børn en god uddannelse.